Ny grøn fond giver finansiering til innovative partnerskaber
22.8.2018 15:12:57 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
P4G (Partnering for Green Growth and Global Goals) er et dansk initiativ, som statsminister Lars Løkke lancerede på FN’s Generalforsamling i 2017 for at fremme Klimaaftalen fra Paris og FN’s verdensmål.
”Vi er nødt til at tænke i nye baner for at tackle klimaforandringerne og skabe bæredygtig udvikling, der både gavner mennesker, virksomheder og planeten. Derfor tog den danske regering sidste år initiativ til P4G, som er en ny global koalition af lande og organisationer, der udvikler og støtter offentlig-private partnerskaber inden for vand, energi, byer, fødevarer og cirkulær økonomi,” siger Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde.
Ifølge udviklingsministeren er det et krav for at få støtte fra den nye P4G-fond, at partnerskaberne udvikler markedsdrevne løsninger.
”Vores støtte er en form for global opstartsfinansiering, der kan hjælpe med at udvikle og udbrede partnerskaber, der gør løsningerne profitable. Og dermed bæredygtige,” siger Ulla Tørnæs.
I Vietnam skal opstartsfinansieringen til partnerskabet mellem Grundfos og det lokale vietnamesiske vandselskab bidrage til at gøre ny vandteknologi – og dermed vand- og energibesparelser - kommercielt interessant til gavn for både forbrugere, miljø og kommercielle aktører. Og hvis det lykkes, så kan vejen være banet for millioninvesteringer fra blandt andet Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) - og andre internationale investorer.
”Verden har brug for vand. Især de allerfattigste har brug for adgang til rent vand. Samtidig er der massivt brug for, at vi får etableret nye, holdbare og innovative forretningsmodeller, der kan være med til at sikre leverancen af vand i de mest sårbare områder. I mange tilfælde har vi allerede teknologierne, udfordringen er at gøre den tilgængelig for alle,” siger Kim Nøhr Skibsted, Koncernkommunikationsdirektør i Grundfos.
P4G har udvalgt i alt 24 globale partnerskaber mellem offentlige og private aktører, der som de første bliver tilbudt finansiering og facilitering fra den nye P4G partnerskabsfond med i alt 25 millioner kroner.
Baggrund
P4G blev lanceret i 2017 af Danmark sammen med Chile, Etiopien, Kenya, Mexico, Sydkorea og Vietnam. Sidenhen er Colombia blevet partnerland. Derudover indgår en række førende globale organisationer som partnerorganisationer i P4G, herunder World Resources Institute, C40 Cities, World Economic Forum og Global Green Growth Institute.
P4G har til formål at udvikle og skalere markedsdrevne offentlige-private partnerskaber for at accelerere indfrielsen af Klimaaftalen fra Paris og FN’s verdensmål. Til det formål er der etableret en partnerskabsfond, der årligt uddeler 25 mio. kr. til de mest lovende og innovative partnerskaber.
De 24 partnerskaber, som er udvalgt til at modtage støtte og facilitering fra P4G, består af: 11 ’start up’ partnerskaber som vil blive finansieret (op til 600.000 kr.), mens fem partnerskaber vil blive tilbudt facilitering. Samtidig er otte ’scale up’ partnerskaber udvalgt til at gå videre i ansøgningsprocessen for at modtage op til 6 mio. kr. Heraf skal 3-5 endeligt udvælges til at modtage støtte, hvilket vil blive annonceret under P4G-topmødet.
Danmark er vært for det første P4G-topmøde, der finder sted i København den 19.-20. oktober 2018.
For yderligere information, kontakt: Natasha Guman, mail: natgum@um.dk, +45 33921853
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
