155 personer udtaget til kontrol efter første halvår med Lufthavnstilsyn
Lufthavnstilsynet der laver stikprøver i lufthavnene, for at afsløre snyd med offentlig forsørgelse, har i løbet af årets første seks måneder gennemført i alt 12 kontrolaktioner – nemlig 10 i Kastrup Lufthavn og to i Aalborg Lufthavn. I alt er 155 personer blevet indberettet, og der er rejst et tilbagebetalingskrav på knap en million kroner.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Jeg er tilfreds med, at vi har genindført lufthavnskontrollen og på den måde får sendt et klart signal. Jeg synes også det er tankevækkende og bekymrende, at man så hurtigt opdager snyd for over en million kroner. Jeg håber risikoen for at blive taget får folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden man forlader landet, hvis man fx er på dagpenge og har planer om at tage af sted uden at melde det til a-kassen først.
Det er meget forskelligt hvad lufthavnstilsynet fanger. Eksempelvis havde en mand på kontanthjælp været udrejst mange gange i 2015, 2016, 2017 og 2018 uden kommunens tilladelse. Han skal nu betale godt 190.000 kr. tilbage og har fået en sanktion på nedsættelse af kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger, da det var anden gang, han fik en afgørelse om udrejse uden tilladelse.
I april måned blev 3 dagpengemodtagere, der var rejst på ferie i udlandet, mødt med et krav om at betale henholdsvis mellem ca. 40.000 kr. og ca. 70.000 kr. tilbage. Derudover blev der givet sanktioner om karantæne for modtagelse af dagpenge på henholdsvis mellem ca. 600 og 1.000 timer.
- Det er kun ret og rimeligt, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg er optaget af, at man skal have en sanktion, hvis man modtager offentlig forsørgelse og ikke lever op til reglerne. Derfor er vi også kommet med et udspil, der skal forenkle reglerne om rådighed og sanktioner på kontanthjælpsområdet, så kommunerne mere konsekvent kan sanktionere dem, som uden rimelig grund ikke står til rådighed, siger beskæftigelsesministeren.
Lufthavnstilsynet blev genindført i forbindelse med finansloven for 2018, hvor der er afsat penge til 27 kontrolaktioner om året de kommende fire år. Det er forventningen, at målet om de 27 kontroller opnås i 2. halvår.
Desuden har STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og Toldstyrelsen et samarbejde om kontrol i lufthavne, når Toldstyrelsen i forbindelse med deres kontrolarbejde støder på ydelsesmodtagere, der har været udrejst, og der er en formodning for, at de har modtaget ydelser med urette. Samarbejdet har i de første seks måneder medført et tilbagebetalingskrav på 0,3 mio. kr.
Altså I alt et tilbagebetalingskrav på knap 1,2 millioner kroner.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressetelefon på: 51 23 28 30
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Bedre hjælp til forældre i sorg eller med indlagte spædbørn9.5.2025 13:41:54 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for ret til fravær og dagpenge skal give større sikkerhed for forældre, der har mistet et barn eller har nyfødte, der er indlagt eller er hjemsendt fra hospitalet til behandling hjemme i vante omgivelser.
Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige30.4.2025 10:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202524.4.2025 08:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 var der 3.046.600 lønmodtagere i job. Det er 2.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden februar 2024 er der dermed samlet set kommet 33.100 nye beskæftigede til.
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet9.4.2025 12:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Invitation til doorstep om en reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 11:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum