Nyuddannede får spørgsmål om graviditetsplaner
På trods af, at ligebehandlingsloven slår fast, at planer om familieforøgelse og graviditet ikke må spille en rolle for, om ansøgeren får jobbet eller ej, føler flere arbejdsgivere sig alligevel fristet til at spørge ind til ansøgernes fremtidsplaner om at få børn.
Blandt de nyuddannede er det 10 % af kvinderne og 7 % af mændene, der løber ind i disse spørgsmål. Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA blandt 1.594 dimittender, der har afsluttet deres studie i 2015 eller senere.
Graviditet og planer om familieforøgelse må på linje med faktorer som seksualitet og etnicitet ikke spille den mindste rolle for, om kandidaten lander jobbet eller ej, og skulle spørgsmålet alligevel dukke op, er det i øvrigt tilladt for jobansøgeren at snakke udenom, mener Juliane Marie Neiiendam, der er formand for Ansattes Råd i IDA.
”De nyuddannede har jo typisk alderen til at en familieforøgelse kan være på vej, og derfor kan spørgsmålet også virke en anelse overflødigt. Specielt når ansøgere ikke behøver at føle sig forpligtet til at svare sandfærdigt på den slags spørgsmål. Det bedste råd er derfor at svare, at det ikke er aktuelt i øjeblikket og dreje samtalen tilbage på sporet, så omdrejningspunktet bliver arbejdsopgaver, udvikling, ambitioner og kompetencer,” siger hun.
Juliane Marie Neiiendam understreger, at det under alle omstændigheder er en god idé at være forberedt på den slags spørgsmål.
”Arbejdsgiveren bør ikke spørge om disse ting, men man kan hurtigt blive fanget på det forkerte ben, så derfor er det en god idé at være indstillet på, at spørgsmålet kan falde, så man har et svar klar, der kan bruges i situationen,” siger hun.
Andel der til en jobsamtale har oplevet at blive spurgt, om de forventer at få børn/har familieplaner eller lignende spørgsmål? Pct.
Mænd |
Kvinder |
7 % |
10 % |
1.594 dimittender deltaget i undersøgelsen
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 204013.5.2025 07:55:36 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater fortsætter med at stige, og vil få manglen op på over 20.000 om bare 15 år.
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
IDA: Skrot forslag om øget PET-overvågning10.4.2025 09:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste uhindret adgang til at overvåge danskerne. ”Det er opskriften på et overvågningssamfund, når PET ved alt om den enkelte borger”, mener IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum