Virksomheder åbner digitalt akademi: Vil sikre international arbejdskraft
Mandag den 13. august bød Digital Academy i Aarhus velkommen til det første hold af studerende. Gennem fire måneders intensivt praktikforløb skal praktikanterne lære en række digitale færdigheder indenfor marketing, dataanalyse og softwareudvikling. Det er tre digitale vækstvirksomheder, North Media Online, BoligPortal og Lead Supply, der står bag akademiet, som også har Google, AU Incubator, samt Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Universitet med som sparringspartnere. Planen er at tilbyde samme muligheder for hovedstadens studerende med en afdeling af Digital Academy i København i 2019.
– Der er en voldsom efterspørgsel på internationale, digitale talenter indenfor marketing og softwareudvikling i Danmark. Vi bruger ofte flere måneder på at rekruttere medarbejdere. Derfor skaber vi nu vores egen pipeline af talenter og samtidig en større talentmasse i Aarhus og Østjylland. Det er der brug for, da udviklingen indenfor digital marketing og softwareudvikling går så stærkt, at nyuddannede ikke altid er i stand til at løse opgaverne for os, siger Troels Majlund Kirkegaard, der er HR-manager ved Lead Supply og projektleder for praktikprogrammet ved Digital Academy.
Jeg har udviklet mig helt vildt
25-årige Natascha Pustelnik har ved siden af sit studie til cand.ling.merc. i spansk på Aarhus Universitet haft studiejob hos Lead Supply siden oktober 2016, hvor hun havde ansvar for at åbne et nyt marked: Spanien. I januar 2018 blev hun ansat på fuldtid som Head of Content. Hendes opgaver og erfaringer i sit studiejob ved Lead Supply minder i vid udstrækning om det forløb, de studerende på Digital Academy skal igennem indenfor digital marketing:
- Det er et fantastisk sted at være som studerende. Vi lærer ikke om værktøjerne indenfor digital marketing på uddannelsen, så jeg havde ingen erfaring på området, da jeg startede. Men her bliver du oplært af eksperter, får et stort ansvar nærmest fra dag et, og så bliver der afprøvet nye ting hver dag. Selv den øverste ledelse lytter til dine ideer. Jeg har udviklet mig helt vildt indenfor blandt andet SEO og feltets analyseværktøjer, marketing automation, blogposts og webdesigns, siger Natascha Pustelnik.
Visionen: Akademiet skal være et kvalitetsstempel
Vækstvirksomhederne bag Digital Academy investerer alle mange ressourcer i at få akademiet op at stå. Men ambitionerne stopper heller ikke ved at løse egne udfordringer med rekruttering af internationale, digitale talenter.
– Visionen er, at Digital Academy skal udvikle sig til et kvalitetsstempel, der supplerer uddannelsernes stærke teoretiske fundament med state of the art praktiske og analytiske færdigheder indenfor flere digitale discipliner. Har man gennemført et forløb på Digital Academy, skal det styrke ens markedsværdi anseeligt, fortæller Henrik Løvig, CEO i North Media Online.
– Vi lægger op til et langt tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre partnere. Vores specialister er i dag ude på uddannelsesinstitutionerne for at lave oplæg og skubbe på den digitale agenda, undervise i trends og praktiske færdigheder, siger Andreas Linde, CEO i Lead Supply
Nøgleord
Kontakter
Henrik Løvig
CEO, North Media Online
(+45) 61 79 94 31
hl@boligportal.dk
Martin Damsgaard
Pressemedarbejder
(+45) 61 66 72 89
mda@epicent.dk
Billeder
Links
Information om Lead Supply
Digital Academy er et nyt samarbejde mellem aarhusianske virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der skal sikre et mere digitalt kompetent felt af nyuddannede. Digital Academy tilbyder et unikt forum, hvor praktik, opgaveskrivning og specifikke undervisningsforløb sker i partnerskab med succesfulde, digitale virksomheder. www.digitalacademy.dk
Følg pressemeddelelser fra Lead Supply
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lead Supply
Iværksætteri: Sjællandske kommuner dominerer foran resten af landet8.1.2020 08:11:00 CET | Pressemeddelelse
Sjælland sidder tungt på top-25 over kommuner, der skaber flest nye virksomheder i forhold til antallet af borgere i kommunen. Jysk iværksætterkomet efterlyser internationale talenter til hele landet.
Stort dyk i internationale ansøgere efter politisk indblanding7.10.2019 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke engang et år siden, de danske universiteter fik besked på at reducere antallet af internationale studerende, og allerede nu melder danske virksomheder om et stort dyk i antallet af internationale ansøgere.
Talent: Studerende åbner fire internationale markeder og ligger nummer et på Google24.2.2019 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Studerende fra the Digital Academy Internship har åbnet fire nye markeder på få måneder for Lead Supply og BoligPortal. En af de tilhørende websider ligger nummer et på Google, og flere af de studerende er straks blevet ansat.
Sommertendens: Midt- og vestjyderne har landets største stigning i shoppinglån12.7.2018 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren sætter gang i butiksøkonomien i det midt- og vestjyske. Ny analyse fra sammenligningsportalen Fair-laan.dk viser, at midt- og vestjydernes shoppinglån er steget mere end i resten af landet. Lån til renovering af huset, stiger også markant.
Sommertendens: Sydjyderne shopper og renoverer huset i stedet for at rejse11.7.2018 12:45:47 CEST | Pressemeddelelse
Det gode sommervejr sætter gang i økonomien i det sydjyske. Ny analyse fra sammenligningsportalen Fair-laan.dk viser, at sydjyderne låner markant mere til shopping og renovering af huset og lader kufferterne stå på loftet.