
700 unge konkurrerer over weekenden om job i ny trampolinpark i Field´s

Field’s lægger center til et vildt og anderledes jobevent, når australske BOUNCE over weekenden rekrutterer 60 medarbejdere til den 3700 kvadratmeter nye adrenalinpark i centret. Siden begyndelsen af sommeren har interesserede ansøgere kunnet tilmelde sig online i konkurrencen om en af stillingerne som vært, teamleder eller kontaktrepræsentant. Den seneste update siger, at godt 700 personer møder op for at se, om de kan score et job hos BOUNCE.
BOUNCE, der kalder sig Danmarks mest innovative trampolin- og adrenalinpark, har planlagt et kæmpe jobevent, som på ingen måde minder om traditionelle ansættelsesprocedurer med formelle ansøgninger og flere sider lange CV´er. Weekenden byder på speeddating med rig mulighed for at vise adrenalinfyldte stunts, workshops og teamleder-interviews.
Frode Jansson, der er Venue Manager i BOUNCE, forklarer forløbet:
– Vi indleder med speed dates, hvor ansøgerne har mulighed for at vise, hvem de er på en sjov og hurtig måde. De præsenterer sig selv og fortæller os, hvorfor netop de skal være med i Triben, som vi kalder vores fællesskab. Går man videre fra speed daten, er næste skridt workshops. Hos BOUNCE handler alt om samarbejde og teamwork, og under workshoppen får deltagerne mulighed for at arbejde tæt sammen med de øvrige ansøgere om at løse sjove opgaver. Søndag den 19. august afholder vi interviews med potentielle teamledere, og kontrakter underskrives for alle vellykkede ansøgere.
Landets mest kraftfulde trampoliner
Når BOUNCE åbner i Field’s til efteråret, ruller de blandt andet ud med nogle af landets mest kraftfulde trampoliner, ninja-warrior forhindringsbane, specialområder til freerunning og et high performance område for de ekstravilde.
Center Manager Thomas Thomsen fra Field’s har svært ved at skjule sin begejstring:
– Vi glæder os utrolig meget til, at BOUNCE åbner i efteråret. Field’s vil være Danmarks foretrukne oplevelsesdestination for familier. Med åbningen af BOUNCE kan der ikke længere være tvivl om, at vi går forrest, når det kommer til unikke oplevelser i et shoppingcenter.
Nøgleord
Kontakter
Martin DamsgaardPressekontakt
Tlf:61667289mda@epicent.dkBilleder




Links
Information om Field's Shoppingcenter
BOUNCE er en adrenalinpark med masser af forskellige trampoliner, forhindringsbaner og specialbaner til freerun og parkour. BOUNCE er oprindeligt et australsk koncept og en af verdens største og bedste, indendørs trampolin- og actionparker med mere end 28 arenaer over hele verden. BOUNCE er en samlingsplads for alle uanset, køn, alder og baggrund og tilbyder aktiviteter for hele familien. https://www.bounceinc.dk/
Field’s er Danmarks største shoppingcenter. Centret tilbyder oplevelser for hele familien og rummer blandt andet Nordisk Film Biografer med 9 sale og 1.500 sæder, 24 spisesteder og cafeer samt nogle af de største, internationale fashion brands. www.fields.dk
Følg pressemeddelelser fra Field's Shoppingcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Field's Shoppingcenter
Field’s genåbner mandag den 11. maj8.5.2020 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Field's slår dørene op igen for kunder mandag den 11. maj. En samlet butiksskare er lykkelige for igen at kunne byde gæster og medarbejdere velkomne.
Field’s genåbner mandag den 11. maj7.5.2020 22:14:32 CEST | Pressemeddelelse
Field's slår dørene op igen for kunder mandag den 11. maj. En samlet butiksskare er lykkelige for igen at kunne byde gæster og medarbejdere velkomne.
Danmarkspremiere: iFLY skydiving åbner i Field´s28.4.2019 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
iFLY åbner deres første indendørs skydiving på dansk grund i slutningen af 2019. Den højtflyvende forlystelse skal være med til at skabe totaloplevelser for kunderne.
Field´s åbner international børnehave på rooftop24.4.2019 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Rooftop Daycare Kindergarten i Field´s har dansk- og engelsksproget personale og er især attraktiv for udstationerede i Danmark med et globalt udsyn, som de ønsker at give videre til deres børn.
Efterårsferie: Ninjabaner til bedsteforældre og børnebørn16.10.2018 08:03:13 CEST | Pressemeddelelse
Australske BOUNCE åbnede i starten af oktober sin første danske trampolin- og parkourpark i shoppingcentret Field’s. I efterårsferien byder parken på ninjabaner til både bedsteforældre og børnebørn.