Mere urbanisering på 10 år – både lokalt og regionalt
16.8.2018 08:00:00 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Urbaniseringen indebærer, at befolkningen i byerne er yngre end i landdistrikterne. Unge mellem 20 og 29 år udgør 20 pct. af befolkningen i byerne, men kun 8 pct. i landdistrikter og mindre byer. Både jobs og indbyggere er i højere grad samlet i byområder centralt og lokalt på ti år. Også pendlingen er steget til et gennemsnit på 21,5 km, hvor særligt de højtuddannede pendler langt.
Det kan du læse mere om i temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt 2018, som udkommer i dag. Ud over temaet giver bogen et bredt og faktuelt billede af ti års samfundsudvikling og viser blandt andet, at:
- Færre flytter til Danmark fra Færøerne. 933 flyttede hertil i 2017, og det var 33 pct. færre end i 2007.
- Stadigt færre må klare sig med etagevask. 69.000 boliger har ikke bad i boligen i 2018, og det er 19 pct. færre end i 2010.
- 175 personer mistede livet i trafikken i 2017, og det er mindre end halvt så mange som i 2007. 57 pct. blev dræbt i uheld med personbiler.
- Skadestuerne får flere besøg. I 2016 endte vi der 1.135.761 gange, og det er 22 pct. mere end i 2006. Dengang gik det galt for en mand i 55 pct. af tilfældene, mens der var ligestilling i 2016.
- Selv om 38 pct. flere europæiske film havde premiere i 2017 end 2007, solgte de 27 pct. færre billetter. Omvendt solgte amerikanske film med 7,2 mio. billetter 13 pct. flere end i 2007 trods 19 pct. færre premierer.
Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2018 eller køb den på dst.dk/tiaar til 235 kr. for både trykt og digital version eller 160 kr. for den digitale version. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller.
For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller mma@dst.dk. Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.
Nøgleord
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Vi brugte 161 kg plastik pr. indbygger i 20248.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 brugte vi i gennemsnit 161 kg plastik pr. indbygger, hvilket er 43 kg mere end i 2010. En stor del af det var plastemballage.
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
