13.314 kvote 2-ansøgninger til VIAs uddannelser

Af journalist Kiri Kesby, kike@via.dk
Der var i dag – den 15. marts kl. 12.00 – ansøgningsfrist til de videregående uddannelser gennem kvote 2.
VIA University College har i år modtaget i alt 13.314 kvote 2-ansøgninger til sine 42 forskellige uddannelser i Region Midtjylland. Det er 1.011 flere end i fjor svarende til en stigning på 8,2 procent.
En ekstra stor stigning i kvote 2-søgningen oplever VIAs internetbaserede uddannelser – formentlig fordi corona har gjort flere fortrolige med det virtuelle.
Eksempelvis har VIAs netbaserede uddannelse til lærer i år modtaget 30,6 procent flere kvote 2-ansøgninger end i fjor, ligesom VIAs netbaserede pædagoguddannelse oplever en stigning på 33,3 procent. VIAs netbaserede uddannelse til socialrådgiver kan notere en 22,0 procents øget kvote 2-søgning, og den online udgave af uddannelsen til sygeplejerske har fået 21,4 procent flere førsteprioriteringsansøgninger i år sammenlignet med sidste år.
Pæn søgning til nye uddannelser
VIA oplever også i år en fremgang i søgningen til sin palet af ingeniøruddannelser. I alt er der modtaget 1.039 kvote 2-ansøgninger til VIAs ingeniøruddannelser, hvilket er 4,4 procent flere end i 2020.
Positivt ser det tillige ud for VIAs to nye uddannelser, der går i luften efter sommerferien.
Konkret har den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator, der afløser den tidligere uddannelse til lægesekretær og får til huse hos VIA i Aarhus, modtaget 99 kvote 2-ansøgninger. Og uddannelsen til professionsbachelor i skat, der åbner på Campus Randers efter sommerferien, har fået 19 kvote 2-ansøgninger.
Behov for flere velfærdsuddannede
Prorektor Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser, glæder sig over, at der trods corona-situationen igen i år er en pæn søgning til VIAs uddannelser.
”Vi håber selvfølgelig, at vores nuværende studerende meget snart får lov til at møde ind igen fysisk efter lang tids onlineundervisning på grund af corona, og at alle de studerende, der starter i VIA efter sommerferien, må få fysisk undervisning på vores campusser,” siger Gitte Sommer Harrits.
Hun krydser desuden fingre for, at der kommer langt flere ansøgninger til de store velfærdsuddannelser gennem kvote 1 til sommer.
”Det er en alvorlig samfundsudfordring og en decideret tikkende bombe, at der ikke er endnu flere, der søger ind på velfærdsuddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, for samfundet har brug for flere. Og situationen bliver endnu værre i de kommende år med de faldende ungdomsårgange samtidig med langt flere småbørn og ældre. Derfor håber vi på professionshøjskolerne meget, at der kommer langt flere ansøgninger til velfærdsuddannelserne gennem kvote 1 til sommer, og at der nu vil blive gjort en målrettet indsats politisk for at håndtere udfordringen,” siger Gitte Sommer Harrits.
VIA har uddannelser i 11 byer
Konkret anbefaler professionshøjskolerne politikerne at udnytte det potentiale, der ligger i at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse og dermed få kompetencerne til at tage en videregående uddannelse. I dag er der i Danmark 50.000 unge, der hverken er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse og heller ikke er i job.
I den forbindelse betoner Gitte Sommer Harrits, at professionshøjskolerne landet over gør en målrettet indsats for at sikre, at velfærdsuddannelserne bliver udbudt i alle dele af landet – både i og uden for de største byer. Således kan man i dag læse til pædagog og til sygeplejerske i 23 forskellige byer og til lærer i 17 forskellige byer.
VIA udbyder selv uddannelser i 11 forskellige byer fordelt over hele Region Midtjylland.
Først endeligt overblik i juli
VIA optager flest studerende (gennemsnitligt 64 procent) gennem kvote 1, hvor der først er ansøgningsfrist den 5. juli. Det er derfor først til sommer, at VIA får overblik over årets samlede antal ansøgninger.
Traditionelt modtager VIA samlet set væsentligt flere ansøgninger, end der er studiepladser til, og Gitte Sommer Harrits forventer, at der igen i år bliver fyldt op på langt hovedparten af VIAs uddannelser.
Ansøgerne gennem både kvote 1 og 2 får besked den 28. juli, om de er optaget på en ønsket videregående uddannelse eller ej.
Pressekontakt for yderligere oplysninger:
Prorektor Gitte Sommer Harrits
VIA University College
T: 87 55 18 76
E: gish@via.dk
Journalist Kiri Kesby
VIAs kommunikationsafdeling
T: 87 55 14 61
E: kike@via.dk
Se også www.via.dk
Fakta om kvote 2
I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvis jobs, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de videregående uddannelser, de har søgt ind på.
Der er hvert år ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.
Ansøgningsfristen gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00. I kvote 1 bliver ansøgerne alene vurderet og optaget på uddannelser på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.
Både kvote 2- og kvote 1-ansøgerne får den 28. juli 2021 besked på, om de er blevet optaget på en søgt videregående uddannelse.
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College
- VIA er kåret som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014, 2018 og 2019.
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerede og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.
- VIA uddanner blandt meget andet til ingeniør, sygeplejerske, lærer, pædagog, bygningskonstruktør, designer, filmanimator, socialrådgiver, administrationsbachelor, fysioterapeut og bioanalytiker.
- VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College har i år samlet set modtaget to procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut er blandt dem, der går frem.
Konference for professionsuddannelser bliver national19.6.2025 13:49:52 CEST | Pressemeddelelse
VIAs Konference for professionsuddannelser bliver nu et nationalt samlingspunkt for undervisere, forskere og ledere fra hele professionshøjskolesektoren.
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum