KVINFOs mentornetværk får ny bevilling fra Integrationsministeriet

Projektet bygger på KVINFOs lange erfaring med mentorforløb som integrationsredskab, hvor indvandrer- og flygtningekvinder bliver sat sammen med frivillige mentorer, som er aktive på arbejdsmarkedet.
”Vi er rigtig glade for den anerkendelse af vores arbejde, som der ligger i den nye bevilling. KVINFO har arbejdet med mentorprojekter i 15 år, og har opbygget en række redskaber til at få det optimale ud af forløbene for en række forskellige målgrupper,” siger projektleder Christian Larsen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der står for tildelingen af bevillingen, nævner da også KVINFOs solide erfaring som en del af baggrunden for bevillingen til projektet "Tættere på - en indsats for flygtninge- og indvandrerkvinder længst fra arbejdsmarkedet":
"Det vurderes, at projektets metoder og indhold af mentorforløb er grundigt beskrevet, ligesom samarbejdsrelationer, der er nødvendige for rekruttering af deltagere og mentorer, er etableret. Kvalifikationer og evt. uddannelse af mentorer er overvejet, og erfaringer fra tidligere mentorprojekter (...) kan komme projektet til gavn. Det vurderes, at ansøgningen har en stærk beskrivelse af projektets mål på brugerniveau, opfølgning og dokumentation af resultater."
Ny bevilling med gammel målgruppe
Mentornetværkets hidtidige bevilling udløb ved nytår, og puljen blev i stedet sendt i udbud med fokus på en anden målgruppe. Den nye bevilling betyder derfor en tilbagevenden til en målgruppe af etniske minoritetskvinder, som er langt fra arbejdsmarkedet, efter mentornetværket i nogle år med stor succes har koncentreret sig om at aktivere nyankomne indvandreres ressourcer og få dem ind på arbejdsmarkedet.
”Det er en målgruppe, som KVINFOs Mentornetværk tidligere har arbejdet med, og som vi også har fokus på i de samarbejder, vi har indgået med Den Boligsociale Helhedsplan i Svendborg og med Vollsmosesekretariatet i Odense. Så det ligger meget fint i forlængelse af vores øvrige arbejde,” siger projektleder Christian Larsen. Også blandt de aktive i mentorkorpset har mange meldt tilbage, at de gerne vil være med til at arbejde med kvinder fra den ændrede målgruppe.
Bevillingen er på ca. en halv million kroner, og KVINFO er nu gået i gang med at tilrettelægge programmet, så de første mentorforløb kan startes op så snart som muligt.
Nøgleord
Kontakter
Niels Bak Henriksen
Presse- og kommunikationsansvarlig
KVINFO
Tlf 50 76 33 82
Mail: niels.bak.henriksen@kvinfo.dk
Billeder

Links
Information om KVINFO
KVINFOs Mentornetværk har gennem 15 år faciliteret mentorforløb, hvor indvandrer- og flygtningekvinder i samarbejde med mentorer med fast fodfæste på det danske arbejdsmarked udvikler en plan for at komme tættere på at komme i beskæftigelse.
Mentornetværket har vist fine resultater og har modtaget en lang række internationale udmærkelser, ligesom det har har været inspiration for lignende programmer i 18 lande.
KVINFO er Danmarks nationale videnscenter om køn, ligestilling og mangfoldighed.
Følg pressemeddelelser fra KVINFO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KVINFO
Erfaren profil på rettigheder nationalt og internationalt bliver ny bestyrelsesleder i KVINFO31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag tager KVINFO afsked med afgående bestyrelsesleder, Camilla Hersom, og byder velkommen til Birgitte Qvist-Sørensen, der fremover vil lede bestyrelsen.
Viden, kultur og fællesskab: KVINFO inviterer til ny 8. marts-fejring7.2.2025 09:04:00 CET | Pressemeddelelse
Mens misinformation og polarisering stiger, har vi mere end nogensinde brug for en samfundsdebat baseret på viden – også når det handler om køn, ligestilling og rettigheder. Derfor sætter KVINFO viden i centrum for årets fejring af kvindernes internationale kampdag på Nørrebro Teater.
Mændenes Internationale Dag: KVINFOs forslag til løsninger på mænd og drenges ligestillingsudfordringer19.11.2024 07:03:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig mange ligestillingsudfordringer, som særligt påvirker og begrænser drenge og mænd. Her er hvad vi kan gøre ved dem.
Mændenes Internationale Dag 2024: Maskulinitetsidealer under forandring18.11.2024 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Ligestilling, maskulinitetsidealer og mænds rolle i samfundet, i familien og på chefgangene er på dagsordenen, når KVINFO i morgen markerer Mændenes Internationale Dag.
Viden, forståelse og dialog skal skabe fælles handling mod sexisme i musikbranchen23.10.2024 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal dokumentere og arbejde med den strukturelle sexisme i musikbranchen og samle musikere, live-aktører, brancheorganisationer, virksomheder og andre centrale aktører i branchen om at udvikle fælles tiltag mod sexisme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum