408 nye studerende hos VIA i Viborg
408 unge mennesker får i dag at vide, at de er blevet optaget på deres ønskede uddannelse hos professionshøjskolen VIA University College i Viborg. Det er næsten samme antal som i fjor.
Ansøgere til alle VIAs godt 40 uddannelser i Region Midtjylland har nemlig siden midnat kunnet logge ind på VIAs optagelsesportal og se, om de er optaget.
I alt 1.771 har i år søgt ind på uddannelser hos VIA i Viborg.
Optaget betyder, at VIAs uddannelser i Viborg til bachelor of animation hos The Animation Workshop samt til pædagog på Campus Viborg allerede er fyldt helt op.
På uddannelserne til sygeplejerske og til professionsbachelor i offentlig administration på Campus Viborg er der stadig ganske få ledige studiepladser at søge. Desuden er der – trods øget optag af lærerstuderende i år – ledige studiepladser på læreruddannelsen i Skive, som også organisatorisk hører under Campus Viborg.
Ledige studiepladser er der tillige på den ingeniøruddannelse med speciale i virtual reality, som VIA i februar etablerede i Viborg i forbindelse med, at den amerikanske virksomhed EON flyttede til byen. Ingeniøruddannelsen i Viborg er en såkaldt uddannelsesstation, som er forankret hos VIA i Horsens, men som skal understøtte rekrutteringen af ingeniører til Viborg-området.
Se listen over ledige studiepladser
På VIAs hjemmeside – via.dk – er der en liste over rækken af uddannelser med ledige studiepladser i hele Region Midtjylland.
Hvis man ønsker en af de ledige studiepladser, anbefaler VIA at være hurtig på aftrækkeren. Studievejledere sidder klar til at behandle de ansøgninger, der kommer ind de kommende uger.
Erfaringsmæssigt får VIA frem til studiestart et par hundrede ekstra ansøgninger som efteroptag. Der er primært tale om ansøgere, der fik afslag på de uddannelser, de søgte i første omgang, eller som ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen.
”I stedet for at miste modet vil jeg opfordre de unge, der har fået afslag, til at være åbne over for alternative muligheder og eksempelvis søge optagelse på en anden geografisk lokation end ens første prioritet. Der er masser af eksempler på, at man sagtens kan blive rigtig glad for en uddannelse eller et uddannelsessted, der ikke i udgangspunktet var det foretrukne,” siger professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard fra VIA University College.
For ansøgere, der har brug for at blive mere afklarede for at træffe et studievalg, er der mulighed for at kontakte VIAs studievejledere og at finde inspiration på VIAs blog ’dinstudievej.dk’.
På landsplan har 89.700 unge i år søgt ind på en videregående uddannelse i Danmark.
VIA er drivkraft for vækst og innovation
Professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard glæder sig over, at VIA igen i år har udsigt til at få fuldt hus på langt de fleste af sine godt 40 uddannelser i Viborg og resten af Region Midtjylland.
”VIAs mål er at sikre høj uddannelseskvalitet og at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel på professionsbachelorer til både den offentlige og private sektor. Med mange studerende på vores uddannelser sikrer vi kvalificeret arbejdskraft, som kan være med til at sikre vækst i erhvervslivet og udvikling af den offentlige sektor,” påpeger Kirsten Bundgaard.
Hun understreger, at VIA til fulde indfrier de målsætninger for professionsbacheloruddannelserne, som regeringen lancerede i foråret.
”Vi arbejder hele tiden på at højne det faglige niveau på uddannelserne, at få de studerende til at øge studieintensiteten og altså bruge en fuld arbejdsuge på studiet samt på at sikre, at de studerendes kompetencer efter endt uddannelse tilfredsstiller arbejdsmarkedets behov nu og i fremtiden. Eksempelvis har vi i år sammen med landets øvrige professionshøjskoler vedtaget en handleplan med ti ambitioner for at udvikle læreruddannelsen til at være endnu bedre. For os er det afgørende, at så mange af vores dimittender som overhovedet muligt kommer direkte ud i job, og heldigvis er der høj beskæftigelse på langt de fleste af professionshøjskolernes uddannelser,” fastslår Kirsten Bundgaard.
Kåret for at være mest entreprenant
Kirsten Bundgaard tilføjer, at VIA også har fokus på innovation og entreprenørskab i både sine offentligt- og privatrettede uddannelser samt i sin strategi. På den baggrund kårede Fonden for Entreprenørskab i maj VIA som Danmarks mest entreprenante uddannelsesinstitution 2018.
Professionsbacheloruddannelsernes dna er, at de studerende arbejder i en vekselvirkning mellem teori og praksis, så det, de lærer på uddannelsen, kan bruges fra dag ét på arbejdspladsen. Derfor er uddannelserne meget målrettede, operationelle og praksisnære – blandt andet med indbyggede praktikperioder.
Uddannelserne hos VIA og landets øvrige professionshøjskoler bygger samtidig på den seneste forskningsviden og udvikler løbende nye læringsformer.
Se oversigt over ledige studiepladser her.
Pressekontakt for yderligere information
Kirsten Bundgaard, professionshøjskoledirektør ved VIA University College
Mobil: 87 55 10 18
E-mail: kibu@via.dk
Kiri Kesby, journalist i VIAs kommunikationsafdeling
Mobil: 87 55 14 61 / 20 49 90 30
E-mail: kike@via.dk
Fakta om VIA University College
- VIA er en professionshøjskole med ca. 19.000 studerende og 2.100 medarbejdere.
- VIA udbyder over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, designer, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker.
- VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i syv byer i Region Midtjylland. Campusserne ligger i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIA er kåret som Danmarks mest entreprenante uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014 og 2018 – på grund af målrettet fokus på innovation og entreprenørskab på alle VIAs uddannelser.
- VIA har 20 videncentre, der beskæftiger sig med praksisrettet forskning, udvikling og innovation. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
- VIA samarbejder tæt med virksomheder, offentlige institutioner, organisationer og andre interessenter i ind- og udland. Samarbejdet vedrører blandt andet udvikling af uddannelser, forskningsprojekter og studentermobilitet.
- VIA er Nordens største udbyder af efter- og videreuddannelse gennem blandt andet kurser, akademiuddannelser, diplomuddannelser og skræddersyet kompetenceudvikling.
Nøgleord
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum