Det er højsæson for efterårsstorme

Kalenderen afslører, at vi er gået ind i efterårsmånederne, og dermed er det højsæson for stormvejr.
Derfor er det nu, at man bør gå huset efter fra kælder til kvist, så man er sikker på, at det kan stå prøven, når stormvejret rammer. Det kan komme husejerne til gode at sikre sig, inden stormen raser. Ved at flytte havemøbler, parasoller og grillen ind i skuret, kan husejerne forebygge stormskader, hvor flyvende genstande i værste tilfælde kan gøre skade på personer.
Tjek taget
- Stormsikring af huset behøver ikke at være besværligt, og husejere kan spare sig selv for både udgifter og ærgrelser, hvis de gennemgår deres hus og tjekker om træværk, tagrender og tagsten sidder godt fast. Et godt sted at starte er på taget. Tjek for eksempel om der er tagsten der mangler, sidder løst eller skal skiftes ud, forklarer kommunikationskonsulent hos GF Forsikring, Riccardo Krogh Pescatori.
Fjern løse ting i haven
- Gå også haven igennem for at sikre, at der ikke står løse genstande som grill, havemøbler og trampolin. Pak trampolinen sammen, eller spænd den godt fast og sæt havemøblerne ind i skuret. Kraftige vindstød kan vælte selv tunge havemøbler og trampoliner, som kan ramme huset og parkerede biler, tilføjer Riccardo Krogh Pescatori.
- Har man store træer på sin grund er det en rigtig god idé også at tjekke dem, fordi de let kan give skader på hus, bil og have, hvis de vælter, eller store grene falder ned. Men man bør sørge for at tjekke sin have og sine træer i roligt vejr, for er stormen først kommet, skal man blive inden døre af hensyn til sin egen sikkerhed, slutter Riccardo Krogh Pescatori.
***
Gode råd:
- Tjek dit tag for løse tagsten og tagplader. Se efter revner i tagbelægningen.
- Tjek, at dine hegn og plankeværk står godt fast.
- Fjern eller fastgør alle løse genstande uden for dit hus - husk evt. trampolinen.
- Tjek træerne på din grund og fjern om muligt knækkede og løse grene.
- Undgå at parkere bilen under træer, hvor grene kan falde ned og gøre skade.
- Hold døre og vinduer lukkede.
- Tjek fryser og køleskab efter strømsvigt.
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Fremtidens vejr stiller krav til danskernes klimasikring13.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Før århundredet er ovre, vil klimaforandringerne betyde mere regn, flere oversvømmelser og voldsommere vejr for danskerne, som kan risikere op til 33 procent flere døgn med over 20 mm nedbør. Heldigvis kan mange klimaskader på huset undgås, lyder det fra forsikringsselskab.
Hækken sender flest på hospitalet, når havearbejdet sætter ind20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind, men farerne lurer for de uopmærksomme - det gælder især, når tiden kommer til at klippe hæk. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring.
Tidlig tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd9.5.2025 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af et usædvanligt tørt forår og danskernes trang til at hive havegrillen frem fra sit vinterhi får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed – allerede inden sommeren for alvor er gået i gang.
Højsæson for cykeltyverier: Disse cykelejere er mest udsat6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsmånederne er højsæson for cykeltyverier – på landsplan er antallet af anmeldte cykeltyverier endda steget med 29 procent på tre år. Særligt én gruppe cykelejere skal være ekstra opmærksomme op til sommer, lyder det fra GF Forsikring.
Tung IT-profil i forsikringsbestyrelse26.4.2025 14:45:45 CEST | Pressemeddelelse
GF FORSIKRING: Kristian Hjort-Madsen blev lørdag valgt til bestyrelsen på GF Forsikrings ordinære generalforsamling i Middelfart. Han træder ind som nyt medlem i selskabets bestyrelse, der tæller i alt 12 personer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum