Danskerne er vilde med ferie i Danmark

Spørg meteorologen. Spørg landmanden, festivalgængeren, campisten, solbaderen eller grill-elskeren, og du vil oftest få det samme svar. Det danske sommervejr er lunefuldt og ikke sådan lige til at forudse. Alligevel vælger tæt på hver anden dansker i år at holde sommerferien herhjemme.
Staycation og nære værdier
En ny undersøgelse fra YouGov lavet for GF Forsikring viser, at 41% af danskerne vælger udlandsturen fra til fordel for sommerferie i Danmark. Det svarer til halvdelen af dem, der holder sommerferie og har besluttet, hvad ferien skal bruges til. Og mere end hver tiende danske familie (14%) vælger tilmed at lade ferien have udgangspunkt i hjemmet og tage på ture derfra. Det fænomen kaldes populært staycation.
- Hos GF Forsikring oplever vi, at det nære og det lokale både betyder meget og fylder meget for rigtig mange af vores kunder, både i hverdagen og i forhold til højtider og ferier. Og undersøgelsen synes at bekræfte, at det nære har en stor værdi for danskerne generelt, siger Pernille Vestergaard Roslev, marketing- og kommunikationschef hos GF Forsikring.
Del dine personlige oplevelsestips
Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti danskere krydrer deres primære ferie med endagsture rundt til oplevelser og seværdigheder i Danmark.
Danskerne har natur- og kultur-oplevelser øverst på ønskesedlen, og undersøgelsen viser også, at sjællænderne er dem, der oftest søger mod forlystelser.
- Vi ved fra GF Forsikrings mange lokale kontorer, at Danmark har masser af store og små oplevelser at byde på. Dem vil vi gerne hjælpe danskerne til at lære at kende. Derfor opfordrer vi til at dele personlige tips til gode sommeroplevelser, som man måske ikke lige finder på den lokale turistforenings hjemmeside, siger Pernille Vestergaard Roslev.
Du kan finde inspiration og dele dine tips på www.sommeroverskud.dk
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1012 interviews med danskere i alderen 18+ år i perioden 4.-7. maj 2018.
6 råd om ferie og forsikring:
- Inden du tager på ferie i udlandet, er det væsentligt at sikre, at du har en rejseforsikring, der dækker skader opstået under ferien samt evt. hjemtransport.
- Ferieophold i Danmark uden for hjemmet kan hos fx GF Forsikring dækkes af rejseforsikringen, hvis opholdet er på mere end 3 overnatninger.
- Dit gule sundhedskort sikrer dig i Danmark samt i Grønland og på Færøerne i forhold til adgang til læge og hospital.
- Skader opstået på dagsture i Danmark vil være dækket af din indbo- (tyveri) eller ulykkesforsikring (varigt men).
- Det blå EU-sygesikringskort dækker ved rejser i EU samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz på samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Det blå kort dækker ikke hjemtransport. Derfor er det nødvendigt at supplere med en rejseforsikring. Det blå sygesikringskort dækker ikke udenfor EU samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, så her skal du altid sørge for at have en rejseforsikring.
- Du bør overveje, om du også skal have en afbestillingsforsikring.
Kilder: GF Forsikring og Tænk.
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder
Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Pas på søvnige bilister i ferietrafikken: Særligt slemt på motorvejene26.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt motorvejskørsel kan give danske bilister tunge øjenlåg. Det er en farlig tendens, som i sidste ende kan føre til uheld. Danskerne bør være ekstra opmærksomme i ferietrafikken og huske på opkvikkende råd, lyder opfordringen fra GF Forsikring.
Fynske finansvirksomheder i nyt partnerskab20.6.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring med base i Odense og Middelfart Sparekasse indleder et tæt samarbejde, der foldes ud over landet fra årsskiftet.
Fremtidens vejr stiller krav til danskernes klimasikring13.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Før århundredet er ovre, vil klimaforandringerne betyde mere regn, flere oversvømmelser og voldsommere vejr for danskerne, som kan risikere op til 33 procent flere døgn med over 20 mm nedbør. Heldigvis kan mange klimaskader på huset undgås, lyder det fra forsikringsselskab.
Hækken sender flest på hospitalet, når havearbejdet sætter ind20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind, men farerne lurer for de uopmærksomme - det gælder især, når tiden kommer til at klippe hæk. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring.
Tidlig tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd9.5.2025 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af et usædvanligt tørt forår og danskernes trang til at hive havegrillen frem fra sit vinterhi får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed – allerede inden sommeren for alvor er gået i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum