
EPT København 2012
299 spiller havde kvalificeret sig eller valgt at betale de 37.250 kroner, det koster at deltage i EPT København Main Event, som startede i mandags på Casino Copenhagen. Der er deltagere fra 35 lande, hvoraf 28% er fra Danmark, 16% Sverige, 7% Tyskland og 7% fra Norge.
Årets største pokerturnering i ikke blot Danmark, men også i hele Skandinavien nåede onsdag halvvejs. De spiller om en samlet præmiesum på mere end 10 millioner kroner, hvoraf 2,5 mio. tilfalder vinderen, der i øvrigt også kan pryde sin arm med et armbånd fra Shamballa Jewals til en værdi af mere end €10.000. Vinderen kan meget vel blive en dansker. I hvert fald er hver fjerde af de resterende spillere, nemlig 18, blandt de sidste, som genoptager spillet torsdag.
Heriblandt nogle af de største danske pokerprofiler som eksempelvis den forsvarende Danmarksmester, Simon Ravnsbæk, der i pokerkredse går under navnet ”ministeren” eller ”ministerborg”. Han ligger endda på andenpladsen i turneringen kun overgået af amerikaneren Melanie Weisner – en af turneringens få kvindelige islæt.
Af andre pokerprofiler kan nævnes den unge Mickey Petersen, Mads Wissing, Martin El-Kher og endelig den tidligere danske landsholdsspiller Jan Mølby. Han ligger dog i den tunge ende af feltet som nummer 54 ud af 72. Svenskeren Michael Tureniec, der vandt sidste års udgave af EPT København, er også stadig med.
Turneringens afgørelse falder på lørdag, når finalebordet spilles på Casino Copenhagen.
Danske Alexander "AlexKP" Petersen har allerede hevet en EPT-sejr i hus, da han på åbningsdagen af EPT København varmede op til Main Event ved at vinde PLO-eventen, der havde et buy-in på 35.000 kroner. 20 spillere deltog, hvilket gav Alexander Petersen en førstepræmie på 302.000 kroner.
"EPT København er Skandinaviens største pokerturnering. Vi mærker stor interesse for at følge med i vores liveblog, og dækker turneringen hele ugen med særlig fokus på de danske spillere og de største internationale profiler" siger Jannick Rasmussen fra Acemag.dk".
Du kan følge live blog fra EPT'en på http://www.acemag.dk/live/, hvor du også kan se videoklip og interviews med flere af spillerne.
For yderligere oplysninger om live blog og TV-interviews fra EPT København 2012 venligst kontakt Jannick Rasmussen, mail: jannick@acemag.dk eller mobil: 23 74 44 05.
Acemag.dk har siden 2005 været Danmarks største nyhedsportal om poker www.acemag.dk.
Billeder

Information om ACEmag
Følg pressemeddelelser fra ACEmag
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.