Flere københavnere søger stofbehandling
787 københavnere valgte i 2017 at søge hjælp til at få styr på stofferne. Det er 88 flere end i 2016 og svarer dermed til en stigning på knap 12,6 procent. Stigningen skyldes især at flere søger hjælp til behandling for problemer med hash, kokain, MDMA og andre centralstimulerende stoffer.
Tallene kommer fra en ny årsrapport fra Center for Rusmiddelbehandling København, som tilbyder gratis rusmiddelbehandling til alle København Kommunes borgere.
”Det er meget positivt, at flere københavnere søger stofbehandling. Vi ved, at stofmisbrug kan føre til store sociale problemer, og det at komme i behandling for sit misbrug kan være et første skridt ud af de problemer. Derfor er det også rigtig godt, at vi i Socialforvaltningen har et tilbud, som flere og flere benytter sig af,” siger socialborgmester Mia Nyegaard (R).
En forklaring på stigningen kan være, at man er blevet bedre til at tilpasse behandlingstilbuddene til målgrupperne.
”I de sidste år har vi set en stigning i borgere der søger behandling for problemer med hash og kokain. Vi har derfor ændret vores behandling, så den i højere grad matcher denne målgruppes behov, bl.a. ved at gøre det hurtigere og lettere at komme i gang og tilpasse behandlingstilbuddene til netop denne gruppe,” fortæller borgercenterchef Alberte Bryld Burgaard.
Årsrapporten fra Center for Rusmiddelbehandling København viser også, at andelen af unge københavnere i behandling for problemer med hash og centralstimulerende stoffer er steget. I 2009 var 30 procent af borgerne i behandling således under 30 år – i 2017 var det tal steget til 43 procent. For at imødegå den stigende andel af unge, etablerer Center for Rusmiddelbehandling i efteråret ungegrupper på både Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade, Nyropsgade og Spaniensgade.
”Det er meget positivt, at andelen af unge københavnere stiger. Ofte kommer borgerne først til os, når de begynder at mærke negative konsekvenser af stofbruget. Det kan f.eks. være problemer på jobbet, i skolen eller med familie og venner. Jo tidligere, de kommer, des lettere er det at hjælpe, for da har problemerne endnu ikke vokset sig store” siger Alberte Bryld Burgaard.
FAKTA
- 4.632 borgere var indskrevet i alkohol- eller stofbehandling i Center for Rusmiddelbehandling København i 2017.
- Center for Rusmiddelbehandling København leverer indsatser til ca. 20 procent af alle borgere i ambulant stofbehandling i Danmark.
- Behandlingen er gratis, og kan begynde samme dag, man henvender sig, eller dagen efter.
- Der er mulighed for anonym rådgivning, og nogle kan også få behandling anonymt.
Læs mere på www.rusmiddelbehandling.kk.dk
Nøgleord
Kontakter
Pressechef i Socialforvaltningen
Sten Kristensen
Tlf: +45 26 37 02 78
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen

Bernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Nyt pilotprojekt styrker anbragte unges overgang til voksenlivet5.9.2025 12:11:34 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen til voksenlivet er svær for de fleste unge, men især anbragte unge kan snuble på vejen. Socialforvaltningen vil derfor nu sætte gang i et pilotprojekt, som giver anbragte unge mulighed for at komme i et forløb, der klæder dem bedre på til at tage fat på voksenlivet.
Huset Assak for socialt udsatte grønlændere bliver til virkelighed4.9.2025 11:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Når grønlændere, der er socialt udsatte eller i risiko for at blive det, flytter til København, skal de kende deres muligheder for at få hjælp og støtte fra kommunen. Pengene til det nye hus Assak er sikret i forbindelse med Budget2026, som netop er indgået på Københavns Rådhus.
Autismehuset i København er nu åbent25.8.2025 17:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadigt flere børn, unge og voksne i København får stillet en autismediagnose. For at sikre den bedst mulige hjælp og støtte til dem og deres familier og netværk har Socialforvaltningen nu samlet alle forebyggende tiltag på autismeområdet under ét tag i Autismehuset.
Presseinvitation: Kom med til indvielse af Autismehuset i København20.8.2025 13:06:46 CEST | Presseinvitation
Socialforvaltningen i Københavns Kommune inviterer pressen til den officielle indvielse af Autismehuset. Det sker mandag den 25. august kl. 15.30 i Valby.
Enigt socialudvalg giver grønt lys til at genoptage arbejdet med at få bygget 59 almene boliger til sårbare unge19.6.2025 13:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at der igen skal sættes gang i arbejdet med at opføre 59 almene boliger til udsatte unge. Socialforvaltningen skal have 100 procent anvisningsret til de almene boliger, der skal gå til unge, som for eksempel kan være truet af hjemløshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum