9,1 millioner grunde til at IT start-ups er en god idé
4.7.2018 09:10:52 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Innovationsfonden, Markedsmodningsfonden, Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program. Listen over fonde og støtteprogrammer, hvorfra de mange start-ups har fået tildelt støttemidler til udvikling af deres virksomheder, er lang.
En af de virksomheder, der har fået tildelt støtte er teknologivirksomheden Ceptu. Virksomheden er på to år gået fra tre til 12 medarbejdere. De står bag værktøjet FieldSense; en app der giver landmænd opdateringer om sundhedstilstanden på deres afgrøder via højtopløselige fotos fra satellitter.
- For os har er det en stor fordel at sidde i HatchIT Lab, fordi vi sidder tæt på iværksættere, der ligesom os baserer deres virksomhed på tung viden og teknologi. Vi er forskellige virksomheder, men ikke mere end at vi har meget at vinde ved at sparre med hinanden omkring ansøgninger, fonde, rammer og regler for at søge kapital udefra, siger John Smedegaard, der er direktør i Ceptu.
Virksomhederne er alle en del af HatchIT Lab, som er et Aarhus Universitets fagnære studentervæksthuske. HatchIT Lab er forankret på Institut for Datalogi.
Tæt på fagmiljøer
En anden fordel er HatchIT Labs tætte tilknytning til fagmiljøerne i IT-byen Katrinebjerg, hvor Institut for Datalogi holder til, mener John Smedegaard:
- Det, der gør HatchIT Lab unikt, når man sammenligner med andre iværksættermiljøer i Aarhus er, at vi har muligheden for at søge sparring og rådgivning hos universitetets eksisterende netværk af forskere, undervisere og studerende, som sidder lige på den anden side af døren. Samtidig har vi et stort vidensmiljø til fri afbenyttelse, siger han og peger på INCUBA, AU Studentervæksthus og SPININ-programmet på Aarhus Universitet som andre oplagte samarbejdspartnere.
En anden HatchIT Lab-virksomhed der har fået støttekroner, er MONTEM, som specialiserer sig i intelligent infrastruktur og internetforbundne, højteknologiske produkter. Her oplever stifter og medejer Christian Østergaard Laursen, stor brandingværdi og legitimitet ved at have adresse i HatchIT Lab:
- Det, at vi er en blanding af studerende og tidligere studerende fra Institut for Datalogi og har base i lokaler på Aarhus Universitet, betyder, at vi mærker en stor velvilje, når vi er rundt og præsentere vores virksomhed for fonde, virksomheder og samarbejdspartnere. At være en del af HatchIT Lab har betydet, at vi kunne starte MONTEM i nogle trygge rammer, hvor der har været plads til at udvikle virksomheden fra bunden af. Vi har haft adgang til netværk, kompetencer, viden og udstyr som gør, at vi har et rigtig godt fundament at drive MONTEM videre på, når vi en dag forlader HatchIT Lab.
Også universitetet ser en fordel i at de unge iværksættere arbejder med deres ideer og start-ups helt tæt på forsknings- og uddannelsesmiljøerne.
- Ved at styrke mulighederne for at studerende kan afprøve deres iværksætterambitioner kan vi som universitet bidrage til at flere innovative ideer, produkter og services udvikles og prøves af i et miljø der sikrer at de studerende kan følge deres igangværende uddannelse. Samtidig giver et iværksættermiljø som HatchIT Lab en hel masse tilbage til universitetsmiljøet idet der skabes relevante studiejobs, partnerskaber med forskning og industri samt et generelt positiv aftryk på studie- og læringsmiljøet på instituttet, siger Søren Poulsen, specialkonsulent på Institut for Datalogi.
Nøgleord
Kontakter
Søren Poulsen, Specialkonsulent på institut for datalogi: poulsen@cs.au.dk eller 20951282
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
--- Om HatchIT Lab ---
HatchIT Lab bidrager til vækst og innovation mellem studerende, fagmiljøer og virksomheder i IT-byen Katrinebjerg. Som åbent innovationsmiljø for it-studerende understøtter HatchIT Lab videndeling og erfaringsudveksling mellem studerende, forskere, undervisere, start-ups, små og mellemstore virksomheder samt veletablerede og internationale virksomheder i it-branchen. Studerende der ønsker at starte egen virksomhed inden for IT, elektronik, software og produktudvikling, kan i HatchIT Lab undersøge, modne og udvikle deres idé i et forretningsorienteret inkubations- og innovationsmiljø.
I øjeblikket er der fem start-ups i HatchIT Lab
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skibsvrag fra 1. og 2. verdenskrig forurener dansk del af Nordsøen27.8.2026 10:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Under begge verdenskrige var der heftige søslag i Nordsøen og mange skibe sank. Vragene ligger der endnu og lækker giftige kemikalier, som det lokale dyre- og planteliv optager, viser ny forskning.
Aarhus-forsker modtager EU's mest prestigefyldte forskningsbevilling til cybersikkerhed23.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Anders Møller fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget et ERC Advanced Grant på 2,5 million euro fra European Research Council (ERC) til forskningsprojektet Program Analysis for Software Supply Chain Security (Prosec).
Indvandrede vildsvin kan gavne skoven - hjemmehørende hjorte gør det modsatte17.6.2026 13:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Når vildsvin roder i jorden, får invasive planter svært ved at brede sig, og det gavner skovens økosystem. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet baseret på data fra mere end 60.000 skovparceller og et omfattende netværk af vildtkameraer i det østlige USA. Studiet peger samtidig på, at hjemmehørende hjorte er forbundet med flere invasive planter og færre naturlige træspirer.
Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen16.4.2026 11:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

