ITD stævner EU-Kommissionen i sag om ulovlig statsstøtte til PostNord
ITD indgav i november 2017 en officiel klage til EU-kommissionen vedrørende planlagt statsstøtte fra henholdsvis den danske og den svenske stat til Post Danmark. Klagen omhandlede overkompensation til afskedigelse af tjenestemænd i Post Danmark, fremtidige kapitaltilskud til dækning af Post Danmarks løbende underskud og befordringspligten samt fire former for tidligere tildelt ulovlig støtte.
EU-Kommissionen meddelte den 28. maj 2018 i en pressemeddelelse, at man godkender de danske myndigheders kompensation for befordringspligt til Post Danmark i 2017-19. Kommissionen fandt kompensationen i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler om kompensation for offentlig tjeneste - også selv om pengene rent faktisk anvendes til andet end befordringspligten, nemlig afskedigelse af tidligere tjenestemænd. Samtidig fremgik det af beslutningen, at Kommissionen tilbageviser ITD’s fire klagepunkter, som drejer sig om en gratis statsgaranti til Post Danmark, momsfritagelse for de netbutikker som er kunder hos Post Danmark, krydssubsidiering mellem befordringspligtige aktiviteter og konkurrence- udsatte aktiviteter samt et kapitaltilskud på 1 milliard kroner givet i februar 2017.
ITD modtog for kort tid siden den samlede afgørelse fra EU-Kommissionen og har, i samarbejde med advokatfirmaet Gibson, Dunn & Crutcher LLP, gennemgået denne. På baggrund af gennemgangen har ITD´s bestyrelse nu truffet beslutning om, at ITD sammen med medlemsvirksomheder som Danske Fragtmænd A/S vil stævne EU-Kommissionen med henblik på at få afgørelsen prøvet ved EU-domstolen.
Lens Sandberg, advokat Gibson, Dunn & Crutcher LLP:
- EU-Kommissionens afgørelse er ikke juridisk velbegrundet, og på nogle punkter er både domstolspraksis og fakta blevet ignoreret eller med vilje overset. Efter at have gennemgået afgørelsen mener vi, at der er grundlag for at rejse en statsstøttesag ved EU-domstolen, og en stævning vil blive sendt til EU-domstolen inden længe.
Carina Christensen, administrerende direktør i ITD:
- Denne sag er et alvorligt anliggende for vores medlemsvirksomheder, der befinder sig i en utrolig hård konkurrencesituation. ITD’s medlemmer har i mange år oplevet Post Nord Danmark som et statsejet selskab, der på favorable vilkår konkurrerer direkte mod private aktører i et presset marked. Når vi, sammen med medlemsvirksomheder som Danske Fragtmænd A/S, nu vælger at få afgørelsen prøvet ved EU-Domstolen, er det, fordi vi nu skal have sat stop for, at private transport- og logistikvirksomheder bliver udkonkurreret af en offentligt støttet aktør, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.
Kontakter
Marlene Kønig, Pressechef i ITD, tlf. 60 20 88 50 eller mak@itd.dk
Information om ITD - International Transport Danmark
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum