Professionshøjskolen UCC

Tag sundhedsuddannelsen på internettet

Del
Som noget helt nyt tilbyder Professionshøjskolen UCC uddannelserne til fysioterapeut og psykomotorisk terapeut på internettet. Undervisningsformen er fleksibel og kan dermed tiltrække nye typer af studerende.

Professionshøjskolen UCC har haft succes med at uddanne pædagoger og sygeplejersker på internettet. Nu bliver uddannelserne til fysioterapeut og psykomotorisk terapeut også netbaserede, hvilket betyder, at størstedelen af den teoretiske del af uddannelserne foregår på internettet.  

Undervisningsformen er fleksibel og kan dermed tiltrække nye typer af studerende, forventer uddannelsesleder Anne Simon på Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland, som holder til i Hillerød og er en del af Professionshøjskolen UCC.

"Har man familie, eller bor man langt fra uddannelsesstedet, kan det være svært at få tid til et almindeligt fuldtidsstudie med faste mødetider og daglig transport frem og tilbage til uddannelsesstedet ", siger Anne Simon.

Elitesportsudøvere kan sikre fremtiden
Netuddannelserne henvender sig til personer, der ønsker at skifte karriere eller aldrig fik taget en uddannelse. På fysioterapeutuddannelsen kan det blandt andet være elitesportsudøvere, der er interesserede i at ruste sig til tiden efter sportskarrieren. UCC har derfor indgået et partnerskab med Study4Player, der rådgiver elitesportsudøvere, som ønsker at kombinere deres karriere med en videregående uddannelse.

For at gøre uddannelserne så fleksible som mulige, bliver de tilrettelagt ud fra deltagernes behov. De studerende vælger nemlig selv, hvornår store dele af deres studieaktivitet ligger.

Udover den undervisning, der foregår på internettet via streaming, podcasts, blogs osv., skal de studerende møde op til periodevise seminarer i Hillerød.

Første hold begynder i efteråret 2012, og de studerende får de samme kompetencer og professionelle færdigheder som i den ordinære uddannelse. Seminarerne foregår på Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland og Psykomotorikuddannelsen, der begge ligger i Hillerød. Uddannelserne søges via Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Yderligere oplysninger

  • Uddannelsesleder på Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland Anne Simon, tlf. 4189 7441, ansi@ucc.dk
  • Underviser Psykomotorikuddannelsen Steen Schytte Olsen, tlf. 4189 7309, stso@ucc.dk  

Vedhæftede filer

Information om Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC
Buddinge Hovedgade 80
2860 Søborg

3586 8510http://ucc.dk

Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye