
75 mio. kr. til de spirende talenter i dansk forskning
Fondsmidler tilfalder ofte de mest veletablerede forskere. Det gør det vanskeligt for talenterne i næste række at skabe deres egen karriere. Både i Danmark og internationalt er der stigende fokus på dén problematik, og flere midler målrettes derfor til yngre forskere.
”Med VILLUM FONDENs Young Investigator Programme håber vi at give et bidrag til at hjælpe fremtidens forskere på vej. At dømme ud fra antallet af ansøgninger og deres høje kvalitet, er behovet fortsat stort. Vores hensigt var at uddele 50 mio. kr., men der var rigtig mange gode projekter og talenter, så bestyrelsen endte med at øge puljen til 75 mio. kr. og støtte 15 af de yngre forskere”, siger Kjeld Juel Petersen, direktør for VILLUM FONDEN.
De 15 forskere fra danske universiteter er på postdoc- og lektor-niveau og har modtaget bevillinger på mellem 2,3 og 7,0 mio. kr. fra VILLUM FONDENs Young Investigator-pulje. Pengene giver forskerne mulighed for at igangsætte større og længerevarende projekter, der f.eks. kræver kostbart udstyr og tekniker-bistand. For lektorernes vedkommende kan de desuden begynde at opbygge en forskergruppe med ph.d.-studerende og postdocs. Det skal hjælpe de yngre forskere med at skabe egne, selvstændige forskningsprofiler.
Se mere om forskerne og læs om de enkelte projekter på VILLUM FONDENs hjemmeside: www.villumfonden.dk
Yderligere informationer:
Direktør Kjeld Juel Petersen, Veluxfondene, 3957 0995
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennytttige fonde stiftet af Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.
Information om VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN
Følg pressemeddelelser fra VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN
2 fotos - Stor forskerpris til makroøkolog Carsten Rahbek - og 93 mio. kr. til yngre forskere24.1.2013 00:13:55 CET | Pressemeddelelse
Både en veletableret professor og en række yngre forskere blev hædret onsdag den 23. januar i Den Sorte Diamant.
Arkitekter anerkendes med Daglysprisen (100.000 euro) for at give nyt liv til boligbyggeri4.3.2011 20:35:22 CET | Pressemeddelelse
De to franske arkitekter Lacaton & Vassal modtager mandag den 7. marts 2011 the Daylight and Building Component Award 2011 i København. Det er en hædersgave fra VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN på 100.000 euro – en anerkendelse for Lacaton & Vassals mangeårige arbejde med dagslys.
Architects awarded with the Daylight Award and 100,000 Euro for their unique approach to social housing 4.3.2011 20:30:52 CET | Press release
The French architects Lacaton & Vassal have been awarded the 2011 Daylight and Building Component Award. They will be honoured Monday, March 7 in Copenhagen. The annual award, given by the VELUX and VILLUM Foundations includes a monetary grant of €100,000 and is a recognition of Lacaton & Vassal’s many years of dedication to working with daylight.