Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug

Jens Dinesen Strandbech har fornylig forsvaret sin ph.d.-afhandling med fokus på sociale robotter. Han har i den forbindelse gennemført undersøgelser på et demensplejehjem i Nordjylland, hvor personer med svær demens har haft kontakt med den menneskelignende robot Telenoid. Denne robot kan i sig selv ingenting, men den fungerer som et medie til at kommunikere med. Og det viser gode resultater.

- Mennesker med demens går fra at være verbalt og socialt inaktive til at være verbalt aktive og socialt opsøgende. De går fra at tilbringe det meste af deres døgn alene til at gå ud i fællesområder og deltage i sociale aktiviteter, og de bliver socialt tilstedeværende og er selv opsøgende i deres sociale interaktion. De liver op – det er så smukt at se. Telenoiden hjælper også mennesker med demens til at tale, fordi de synes, at Telenoiden selv har problemer med sproget, og på den måde opstår en fin og givende vekselvirkning. Modsat andre sociale robotter som fx sælen Paro er Telenoid menneskelignende, og derfor er det naturligt at tale med ham og få et svar tilbage. Det er det ikke med Paro, og det gør en kæmpe forskel. Mange personer med demens motiveres til at tale om ting, der går dem på, om deres fortid eller blot om løst og fast. De reaktiverer herved et større ordforråd og bruger Telenoid til at handle på sociale behov, som de ellers ikke ville kunne overskue at gøre noget ved, fortæller Jens Dinesen Strandbech, som har gennemført sin ph.d. i et samarbejde mellem SOSU Nord og Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

Etiske udfordringer - nu og i fremtiden

Men på trods af de gode resultater mener forskeren ikke, at sociale robotter som Telenoid er klar til at blive indført i sundhedssektoren. Der er store omkostninger forbundet med anskaffelsen og brugen af en robot, bl.a. fordi det kræver, at plejepersonale fungerer som mellemled. Samtidig er der teknologisk nogle udfordringer med stabilitet, som, Jens Dinesen Strandbech dog mener, kan være løst inden for en årrække. Men der er også nogle etiske udfordringer ved denne teknologi.

- Skrækscenariet ved Telenoid er som ved megen anden sundhedsteknologi, at den bruges forkert, for meget eller for lidt. Det skyldes tit misforståelser, mistillid eller manglende uddannelse. Samtidig er der med sociale robotter også en række etiske aspekter, der skal overvejes ganske nøje. Telenoid kan ikke noget som helst i sig selv, men i en ikke så fjern fremtid udvikles sociale robotter, som kan føre samtaler med eksempelvis demente borgere selv. Når det sker, og det kombineres med mistillid og forkert brug i sundhedssystemet, er det meget let at se uhensigtsmæssige og uetiske scenarier. Man kan nemt forestille sig, at borgere, der er plejekrævende og forstyrrende, bliver passiviserede ved hjælp af en social robot, som de så snakker med i stedet for et rigtigt menneske. Der er også en etisk udfordring i forhold til, om vi skal designe robotter, der er særligt velegnede til f.eks. at passivere udad reagerende borgere. Det kan på den ene side virke fornuftigt, hvis de tilsyneladende er rolige. Men er det ikke det samme, som f.eks. at låse dem inde – så vi slipper for at se på dem eller slipper for at arbejde med at forbedre deres tilstand?, spørger han.

Den opfattelse deler man også på SOSU Nord, hvor bl.a. social- og sundhedshjælpere samt -assistenter uddannes. Her undervises der i dag i brugen af velfærdsteknologi. Samtidig har man oprettet et test- og implementeringscenter for sundheds- og velfærdsteknologi, Future Lab, hvor der blandt andet forskes i brugen af sociale robotter.

- Med Jens Strandbechs ph.d. skriver SOSU Nord sig ind i forskning, som adresserer de velfærdsorienterede brancheområder, og med ansættelsen af en ny erhvervsforsker på SOSU Nord løfter vi en vigtig opgave med at producere ny viden med et borgerrettet fokus. Det er meget vigtigt i forhold til brugen af sociale robotter i fremtiden, understreger Bent Fuglsbjerg, leder af SOSU Nord Future Lab.

Fakta:

- Jens Dinesen Strandbechs ph.d.-afhandling hedder ”Humanoid Robots for Health and Welfare” og kan læses her: http://www.kommunikation.aau.dk/digitalAssets/382/382762_strandbech--2018----humanoid-robots-for-health-and-welfare-print.pdf

- Den er blevet til i samarbejde mellem SOSU Nord og Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.