Tre nye FGU-skoler til Esbjerg, Ribe og Varde
Det kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i de mange uddannelsestilbud, der findes derude. Og nye tal viser, at næsten 50.000 unge mellem 15 og 24 år hverken er i gang med uddannelse eller i job. Det skal der gøres noget ved, og derfor skal den forberedende grunduddannelse nu forenkles, så indsatsen over for de unge, der har svært ved at finde rundt i de mange tilbud, styrkes.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om den FGU-reform, der i starten af denne uge så dagens lys. Med den nye reform bliver seks forberedende grunduddannelser samlet til én, og det skal gøre det meget nemmere og meget mere fleksibelt for de unge.
Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner har fået tilsagn om, at tre af de i alt 88 skoler har fundet plads i Esbjerg, Ribe og Varde, så områdets kommende elever kan se frem til at tage en forberedende grunduddannelse i nærområdet tæt på venner og familie. Administrationen bliver samlet i én selvejende institution, og fælles for den nye FGU-institution er, at den tilbyder uddannelser, der er tilpasset den enkelte, at de unge får én indgang til kommunen, at de unge får én plan, der skal bane vejen for deres uddannelse eller job, og at de unge får én kontaktperson, som de kan kontakte, hvis de har brug for støtte og vejledning.
- Jeg er rigtig glad og stolt over, at det er lykkedes at få en FGU-institution til vores område. Med skoler placeret i både Esbjerg, Ribe og Varde kan vi nu tilbyde vores unge de optimale betingelser for at tage en forberedende grunduddannelse, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.
- Den nye forberedende grunduddannelse er et vigtigt skridt i den rigtige retning for vores unge mennesker. Jeg glæder mig over, at vi fortsat har en skole Varde, og jeg er rigtig glad for, at vi også på dette område kan styrke vores gode samarbejde på tværs af kommunegrænser, fortæller borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl
Fakta
FGU-institutionerne oprettes formelt efter sommerferien, og den videre proces fortsætter frem mod august 2019, hvor de første FGU-elever påbegynder et forløb på de nye skoler for forberedende grunduddannelse.
Omkring den 1. september 2018 vil undervisningsminister Merete Riisager formelt oprette de nye FGU-institutioner, så institutionernes første bestyrelser kan komme i gang med den store opgave med at forberede institutionerne til uddannelsesstart i august 2019.
Læs mere om den nye FGU-reform her: https://www.uvm.dk/reform-af-de-forberedende-tilbud
Se den korte film om den nye forberedende grunduddannelse her: https://www.uvm.dk/reform-af-de-forberedende-tilbud/nyheder-og-materialer/det-vil-vi-med-fgu
Kontakt
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, e-mail: jesra@esbjergkommune.dk, tlf. 2724 1800
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, e-mail: erbn@varde.dk, tlf. 4017 4454
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Frivillige veteraner gør klar til grønlændervendinger blandt kampvogne og eksplosioner26.6.2025 10:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 30.000 gæster lægger vejen forbi Åben Hede for at se Hærens militære isenkram, kan de også prøve deres evner af i en kajak på den vestjyske hede.
Ny kommunaldirektør i Varde Kommune24.6.2025 21:11:09 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør.
Nu er programmet klar: Tag familien med til togfestival i Varde19.6.2025 12:21:47 CEST | Pressemeddelelse
Den vestjyske længdebane fylder 150 år, og det fejres lørdag den 23. august med en stor togfestival i Varde. Programmet byder på musik, oplæg og sjove aktiviteter for alle.
Ny rabataftale skal lette hverdagen for soldater i Varde Kommune12.6.2025 09:25:51 CEST | Pressemeddelelse
Soldater i Varde Kommune kan fremover få rabat ved lokale forretninger, caféer og restauranter, som har tilmeldt sig den nye rabatordning ”Vi støtter soldaterne i Varde Kommune”.
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum