Aarhus Universitet indgår nyt samarbejde med kinesisk hi-tech-region

Bæredygtig fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, grøn energiforsyning og intelligent brug af ressourcer fra landbruget. Det er bare nogle af de emner, som er i fokus i et nyt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Viborg Kommune og den kinesiske region Wuhan East Lake National High-Tech Development Zone (WEHDZ).
Tirsdag 26. juni 2018 besøgte en delegation fra WEHDZ Aarhus Universitet, hvor der blev underskrevet en fælles MoU (Memorandum of Understanding) med henblik på at etablere fælles innovationsaktiviteter ved Aarhus Universitet i Foulum.
Fra begyndelsen er målet at udvide og intensivere samarbejdet inden for green tech og innovativ fødevareteknologi - til gavn for både virksomheder, universiteter og ikke mindst befolkningen i både Danmark og Kina. Håbet er, at samarbejdet på sigt kan udvides til også at omfatte andre sektorer.
Afsæt for virksomheder i Danmark og Kina
Som en del af det kommende samarbejde, er det målet også at etablere to inkubationsmiljøer – et i Foulum og et i Wuhan. Her er særligt samarbejdsmulighederne mellem unge opstartsvirksomheder og forskerne på Aarhus Universitet og i Hubei-provinsen af særlig stor betydning. Det er hensigten, at både danske og kinesiske virksomheder skal kunne bruge faciliteterne og udnytte det som afsæt til at tage et skridt ind på det internationale marked.
På tirsdagens møde gjorde dekan for Science and Technology, Niels Christian Nielsen det klart, at han håber, at det nye samarbejde kan resultere i nye danske og kinesiske joint ventures på områder, hvor Aarhus Universitet i forvejen er internationalt førende.
- Som universitet vil vi gerne bidrage til at udvikle banebrydende, vidensbaserede løsninger på verdens ’grand challenges’, inden for blandt andet bæredygtig fødevareproduktion, grøn energi og bioøkonomi. Derfor er det nye samarbejde med WEHDZ lige i øjet. At vi nu underskriver en samarbejdsaftale er med til at styrke det i forvejen stærke bånd til vores kinesiske kolleger, og vi glæder os over muligheden for at støtte nye danske og kinesiske samarbejder.
Borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, underskrev aftalen tidligere på dagen:
- Vi ser et stort potentiale i denne aftale. Vi håber på kinesiske investeringer i både forskning og nye virksomheder i Foulum. I første omgang skal vi i samarbejde med AU, vores partnere fra Wuhan, og med støtte fra Invest in Denmark lave et koncept, der passer både kineserne og AU.
Yderligere oplysninger
Etableringen af samarbejdet mellem Aarhus Universitet, Viborg Kommune og Wuhan East Lake National High-Tech Development Zone (WEHDZ) sker blandt andet med støtte fra Invest in Denmark.
Wuhan er hovedbyen i Hubei-provinsen i det centrale Kina. Wuhan East Lake High-Tech Development Zone blev etableret i 1988 og blev i 1991 anerkendt af det kinesiske statsråd som en af de første nationale high-tech regioner. 30.000 virksomheder er samlet i området, der også bliver betragtet som et af de steder, hvor den kinesiske talentmasse er størst.
Læs mere om Wuhan East Lake National High-Tech Development Zone (WEHDZ)
Kontakter
Niels Halberg, direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Email: niels.halberg@icrofs.org
Tlf.: 8715 8037
Mobil: 2963 0093
Erik Steen Kristensen, Institutleder for Institut for Agroøkologi
Email: erik@agro.au.dk
Tlf.: 2091 0371
Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune
Tlf. 40 78 88 00
e-mail: sni@viborg.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Nu kan alle hjælpe med at overvåge naturen i Lille Vildmose18.6.2025 07:28:31 CEST | Pressemeddelelse
I Lille Vildmose er en ny aktivitet i gang, hvor helt almindelige mennesker kan være med til at overvåge naturens udvikling. Aktiviteten er finansieret af projektet Wet Horizons og handler om at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at genskabe og beskytte moserne.
Elvira vil gøre op med 40 år gamle tal: Vi skal opdatere den måde, vi udregner metanudledning fra grise17.6.2025 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab vil opdatere beregningsgrundlaget for metanudledning fra grise, så de nationale emissionsopgørelser i fremtiden bliver mere retvisende.
Havet gemmer på fremtidig kviksølvforurening i Grønland12.6.2025 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har vist, at der kan ligge hundrede af års gammel kviksølvforurening i havene, som vil fortsætte med at påvirke dyr og planter.
Gylle, græs og grønne løsninger10.6.2025 11:17:59 CEST | Pressemeddelelse
En ny dansk undersøgelse viser, at restprodukter fra biogas – herunder rester af gylle og græs – kan blive nøglen til mere effektiv og bæredygtig gødning i økologisk landbrug. Med innovative metoder og overraskende resultater peger forskere fra Aarhus Universitet på, hvordan vi kan udnytte næringsstoffer bedre, mindske spild og styrke udbytterne – uden at gå på kompromis med de økologiske principper.
Besøg AU Viborg – se forsøgsmarkerne og mød forskerne6.6.2025 13:42:50 CEST | Pressemeddelelse
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og AU Viborg inviterer landmænd og landbrugsrådgivere til en spændende eftermiddag med fokus på aktuel forskning og praktiske løsninger til fremtidens landbrug. Arrangementet giver en unik mulighed for at få faglig inspiration og ny viden direkte fra forskerne bag forsøgene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum