
Skisæsonen er reddet
Det oplyser en veltilfreds administrerende direktør John Brügmann fra rejsebureauet, der har specialiseret sig i at sende danskere på ski i Østrig og Italien.
- De kæmpemængder, der er faldet i Alperne, har forstærket presset på os fra folk, der enten vil af sted i vinterferien eller i ugerne efter. Så hvis man vil være sikker på ikke at gå forgæves, skal man reagere hurtigt. Det går rigtigt stærkt, siger han.
John Brügmann konstaterer, at sneen i Alperne er kommet for at blive. Det mærker Højmark Rejser bl.a. ved, at flere og flere booker deres rejser på et tidspunkt efter den traditionelle vinterferieuge, fordi det giver sikkerhed for blå himmel, solskin og sne.
Ikke bekymret
Da Alperne for nylig blev ramt af rent snekaos med lavinefare og lukkede veje, vakte det bekymring hos flere skiturister.
- Men det er der ingen grund til, for når man rejser gennem et bureau, har man sikkerheden for, at der ikke sker noget uforudset, og at man kommer hjem til tiden, fortæller John Brügmann.
Rejsebureauet har i alt 13 forskellige destinationer, og på nogle få udvalgte destinationer er snedybderne følgende på henholdsvis dal og bjerg:
Wagrain (110/220 cm), Saalbach (135/250 cm), St. Anton (190/520 cm) og Bad Gastein (60/160 cm).
Fakta
Højmark Rejser er Danmarks førende arrangør af skirejser og skiferier til de Østrigske Alper og de Italienske Dolomitter.
Rejsebureauet har i alt 13 rejsemål, hvor 53 veluddannede guider, der selv er vilde med at stå på ski, skaber sikre og trygge rammer for skiferie-gæsterne. I år sender rejsebureauets 20 medarbejdere ca. 20.000 gæster på skiferie med bus, fly og på kør-selv-rejser.
Højmark Rejser, der i år har 20 års jubilæum, ejer og driver tre hoteller i Østrig, og til sæsonen 2013 vil det helt nye Grafenberg Resort med 57 luksuslejligheder af høj standard stå klar i Wagrain.
Billeder



Information om Højmark Rejser A/S
Følg pressemeddelelser fra Højmark Rejser A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.