Aarhus Universitet: Arts

Intensive læringsforløb giver små skolefaglige effekter

Del
Umiddelbart efter at elever har deltaget i særligt tilrettelagte intensive læringsforløb som turboforløb og læringscamps, kan man observere et markant fagligt løft. Men måler man igen et år senere, har det resulteret i en lille skolefaglig effekt for børnene. Det viser ny DPU-undersøgelse af Lær for Livet. Det er den første store evidensbaserede undersøgelse af intensive læringsforløb i Danmark.

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har fulgt udviklingen af de tre årgange, der har gennemført intensive læringsforløb i projektet Lær for Livet. Lær for Livet er initieret af Egmont Fonden og retter sig mod anbragte børn, der har faglige udfordringer i skolen. Projektet er et seks-årigt læringsprogram med årlige camps og frivillige mentorer tilknyttet de enkelte børn over flere år, hvor den første sommercamp trækker på samme pædagogiske model for intensive læringsforløb, som eksempelvis LøkkeFondens DrengeAkademiet. Nu foreligger det første notat, der ser på børnenes faglige udvikling i matematik, læsning og stavning på den lidt længere bane.

”Umiddelbart efter at eleverne har været igennem et intensivt læringsforløb, kan vi se de samme effekter i matematik, stavning og læsning, som man har fundet i andre undersøgelser. Men ser vi på elevernes udvikling et år efter, så bliver billedet noget mere nuanceret”, siger lektor Christian Christrup Kjeldsen, der er medforfatter til ”Skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb”. Undersøgelsen af Lær for Livet er den første store undersøgelse af langtidseffekterne af intensive læringsforløb baseret på anerkendte validerede faglige tests.

”Vi kan i undersøgelsen et år efter iagttage, at der er fastholdt en lille effekt for eleverne i læsning og stavning, men meget mindre i matematik. Hvis vi kigger på matematik, så oplever børnene samlet set en mindre tilbagegang sammenlignet med normreferencen, som er den almindelige udvikling, man normalt ser blandt alle skoleelever i løbet af et år”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Undersøgelsen viser dog også nuancerne. For eksempel at der for 2014-årgangen fra Lær for Livet er en ringere faglig udvikling i matematik i forhold til normreferencen. 2015-årgangens faglige udvikling er stagnerende. Det er det samme billede fra der måles på den første læringscamp til der måles igen et år efter. Mens der kan peges på en fremgang for 2016-årgangen.

Notatets nuancerede resultater af effekterne vil indgå og kvalificere den videre udvikling af denne type indsatser, da den peger på hvem der profiterer af indsatsen, og hvem det gavner mindre.

Intensive læringsforløb er ikke en mirakelkur

Christian Christrup Kjeldsen peger på, at en del af de store korttidseffekter kan forklares med, at projekterne bruger testene af eleverne diagnostisk og efterfølgende træner dem i lige præcis det, som børnene har svært ved. Men eleverne er ikke blevet markant styrket i forhold til at følge skolens almindelige pensum. Når de testes et år senere, så er effekten enten forsvundet eller blevet væsentligt mindre.

”Det svarer lidt til, at vi engang imellem får ondt i tænderne og derfor går til tandlægen og får fyldt hullerne ud. Men hvis ikke vi ændrer adfærd - eller i det her tilfælde skolen ændrer adfærd - og spiser mindre slik eller børster vores tænder bedre, så kommer der bare nye huller. Det er sådan lidt firkantet forskellen på den korte og den lange bane”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

”På den korte bane får man fyldt nogle faglige huller ud, men på den lidt længere bane, så opstår der nogle nye. Det er den effekt vi kan se, når vi undersøger udviklingen blandt eleverne fra de intensive læringsforløb i forhold til normreferencen, som er det repræsentative billede på, hvordan klassekammeraterne klarer sig”, siger Christian Christrup Kjeldsen og fortsætter:

”Intensive læringsforløb er ikke nogen mirakelkur. De kan have en vis faglig effekt for nogle børn, det viser undersøgelsen også, men det er langt fra en løsning for alle.”

Christian Christrup Kjeldsen peger på, at det derfor er afgørende, at man fremadrettet i intensive læringsforløb mere målrettet rekrutterer den gruppe af børn, som kan have gavn heraf.

Gavner muligvis elevernes trivsel

Selvom de langvarige skolefaglige effekter af de intensive læringsforløb er beskedne, så er det muligt, at forløbene er med til at styrke elevernes generelle trivsel og selvværd. Det vil forskerne undersøge i den næste rapport, som udkommer i efteråret 2018.

”Hvis det er sådan, at børnene efter intensive læringsforløb også på lidt længere sigt får større trivsel og et bedre selvværd, og de i højere grad end jævnaldrende anbragte unge vælger at starte på en ungdomsuddannelse, så kan det jo være en positiv effekt af indsatsen. Lær for Livet projektet adskiller sig samtidig fra f.eks. LøkkeFonden, ved at Lær for Livet tidligt havde øje for, at der også skulle være mentorer for de enkelte elever og en opfølgning med camps i årene efter børnenes start på den første sommer-camp. Derfor skal vi også se, hvad effekterne er på nogle af de andre forhold end det rent skolefaglige”, slutter Christian Christrup Kjeldsen.

Nøgleord

Kontakter

Christian Christrup Kjeldsen
Lektor
DPU, Aarhus Universitet
Mail: kjeldsen@edu.au.dk
Tlf.: 5137 0188

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Undersøgelsen af Lær for Livet er finansieret af Egmont Fonden.

DPU, Aarhus Universitet (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse

Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.

Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse

Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.

Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye