Grejbank: Lån udstyr til undervisning og events

Hvis du mangler udstyr til et særligt arrangement eller temadag, så er der hjælp at hente i den nye Grejbank, hvor det eksempelvis er muligt at låne airtrack, lydanlæg, bolde, vandkikkerter og meget andet.
Grejbanken rummer udstyr, der kan bruges til både idrætsevents, kulturelle arrangementer og aktiviteter i naturen, og undervisere og frivillige kan få glæde af udstyret.
- Det er en fremragende idé at samle ressourcerne og give flere mulighed for at låne dyrt udstyr. På den måde kan både skoler og foreninger gøre mere for de samme midler. Grejbanken vil være en ressource, der vil være med til at skabe en levende og aktiv kommune, hvor man har lyst til at bo, mener formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Hans Phillip Tietje.
Grejbanken er til rådighed for folkeskoler, foreninger og institutioner i Aabenraa Kommune, og den enkelte låner skal selv hente og bringe grejet. Det meste af grejet udlånes gratis, mens andet kan lånes for et mindre gebyr. Grejet opbevares i to forskellige depoter i Aabenraa Kommune og kan bookes via SundSkole 2020s hjemmeside.
Indholdet i grejbanken vil gradvist blive udbygget.
Også skoleområdet kan se fordele i Grejbanken:
- Når det er lettere at låne særligt udstyr, så er det lettere for underviseren at skabe varieret undervisning fx ude i naturen. Det fremmer elevernes motivation og lyst til læring, fremhæver formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Kirsten Nørgård Christensen.
Læs mere om grejbankens indhold og muligheder for lån af grejet .
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum