Aabenraa-successen fortsætter: 22 unge sætter sig i sadlen

- Jeg glæder mig meget til at følge endnu et hold af unge mennesker, der ønsker at komme ud af kontanthjælpen. Projektet giver deltagerne en konkret mulighed for at komme i praktik, og erfaringerne fra sidste år viser, at det virkelig er noget, der rykker, siger borgmester Thomas Andresen, på baggrund af, at successen Unge på Toppen kører endnu en tur.
Da forløbet Unge på Toppen kørte i 2017 skabte det gode resultater. Ud af de 19 deltagende unge er 16 i dag i job, mens to er begyndt på en uddannelse. I 2018 starter forløbet op igen, når Unge på Toppen 2 med 22 nye deltagere afvikles i løbet af foråret. Projektet er, lige som forgængeren, en del af Aabenraa Kommunes investeringsstrategi på kontanthjælpsområdet, KIK. Se mere om KIK på www.aabenraa.dk/kik
Nye udfordringer og fællesskab
I marts starter deltagerne op med indledende træningsøvelser, inden de i slutningen af måneden begynder i de praktikforløb, der bliver en del af forløbet indtil juni, hvor kulminationen på forløbet finder sted med et adventure race fra Aabenraa til Skagen.
Igen i år har virksomheder i hele kommunen meldt sig til at tage en eller flere praktikanter ind i et forløb, der skal klæde deltagerne på til livet efter kontanthjælpen og potentielt lede til et job.
Ejler Schütt, der er formand for Aabenraa Kommunes arbejdsmarkedsudvalg glæder sig også over, at successen fra 2017 nu bliver afviklet endnu en gang.
- Resultaterne fra sidste år taler for sig selv. Det er et forløb, der giver deltagerne selvtillid og en fællesskabsfølelse, som de mangler i deres hverdag. Samtidig får de lov at snuse til det arbejdsmarked, som de efter forløbet meget gerne skal blive en del af, forklarer han.
I juni bliver deltagerne for alvor testet, når forløbets klimaks indtræffer med et adventure race fra Aabenraa til Skagen. De unge bliver delt ind i små hold, og hvert hold får selskab af en veteran fra Forsvarets Veterancenter, som skal hjælpe de unge til Skagen.
På turen vil deltagerne blive presset fysisk såvel som mentalt, når de på ruten bliver mødt af forskellige opgaver. Blandt andet vil der ikke være lige så mange cykler, som der er deltagere. Så bedre løsninger skal findes i fællesskab.
- Det bliver vildt spændende med et adventure race i år. Det kommer til at kræve noget af vores deltagere, som kommer ud i nogle helt nye situationer. Jeg tror virkelig, det kan være med til at hjælpe dem på langt sigt, at der i år er et ekstra fokus på samarbejdet i projektet, forklarer beskæftigelsessagsbehandler Camilla Pedersen. Hun er, lige som sidste år, tilknyttet projektet som deltagernes sagsbehandler og træner og cykler med de unge kontanthjælpsmodtagere gennem hele forløbet.
Unge på Toppen 2:
- Er et forløb for aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere og en del af Aabenraa Kommunes KIK-strategi.
- Involverer 22 deltagere, der alle får en praktikplads, hvor de arbejder tre dage i ugen. To dage i ugen mødes deltagerne til fysiske træningspas, der skal forberede dem på et afsluttende adventure race i juni.
- I år vil fem veteraner fra Forsvarets Veterancenter være tilknyttet projektet som mentorer for deltagerne.
- Er en efterfølger til forløbet Unge på Toppen fra 2017, som blev afsluttet med en cykeltur til Alpe dHuez, hvor 18 ud af 19 deltagende unge i dag er ude af kontanthjælpen.
- Mere information om Aabenraa Kommunes investeringsstrategi kan findes på www.aabenraa.dk/kik
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum