Aabenraa Kommune

Nørreportkvarteret skal emme af liv

Del
En ny plan for området omkring Nørreport og Ramsherred skal skabe dejlige opholdssteder i gadebilledet og nyt liv i de tomme bygninger. Torsdag den 22. marts havde Aabenraa Kommune inviteret ejere, lejere og virksomhedsejere i gågaden til informationsmøde på VUC Syd.
Et udkast til, hvordan Ramsherred kunne se ud, når gademanualen bliver sat i spil. Illustration: Urban Power
Et udkast til, hvordan Ramsherred kunne se ud, når gademanualen bliver sat i spil. Illustration: Urban Power

- Nu skal næste kapitel skrives i historien om den nordlige del af Aabenraas gågade. Tanken bag områdefornyelsen er, at vi skaber et helt unikt gademiljø, der giver alle, der går gennem gaden, en oplevelse, der kan mærkes. I fremtiden skal Nørreportkvarteret igen emme af liv, aktiviteter og mennesker, siger borgmester Thomas Andresen.

Mødet blev indledt med en kort film, der gav billeder på nethinden af den stemning og det miljø, kommunen har i tankerne. Filmen er essensen af de mange forslag og input, der er kommet fra borgere og butiks- og bygningsejere ved tidligere udviklingsmøder. Drømmen er at skabe et mini-Aabenraa fra de gode gamle dage, men ført ind i en moderne tidsalder.

For at kunne nå i mål med ideerne har kommunen nedsat en arbejdsgruppe, hvor to repræsentanter fra en af byledelsens arbejdsgrupper, Lasse Filskov Petersen og Mette Becker, har været særdeles aktive sparringspartnere i udviklingen af identiteten af Nørreportkvarteret. De to har også sagt ja til at være bydelsambassadører for projektet - og der må meget gerne komme endnu flere bydelsambassadører til, så områdets interessenter aktivt er involveret i udviklingen.

- Det er vigtigt for både Lasse og mig, at Nørreportkvarteret bliver en levende bydel, og det vil vi gerne være med til at skabe. Det kræver en indsats fra kommunen - men også fra alle dem, der har en interesse i området. Det er et fælles projekt, at vi får liv i gaden og ikke mindst fyldt de tomme butikker, siger Mette Becker, ejer af tøjbutikken Mojn.

Gademanual sætter retningen
Udover repræsentanter fra byledelsen er arkitektfirmaet Urban Power også en del af projektgruppen, og de kunne til mødet præsentere et forslag på en gademanual til Nørreportkvarteret. En manual der skal fungere som rettesnor til indretningen af Nørreportkvarterets gaderum.

- Så snart gademanualen er vedtaget, så bliver den en kæmpe hjælp for os, der driver forretning i området. Den kan være med til at sætte en retning, så kvarteret kommer til at fremstå som en enhed. Ved hjælp af en gademanual får vi muligheden for at skabe et uderum, der hænger sammen fra Nørreport til Nørretorv, fortalte Lasse Filskov Petersen, ejer af Aabenraa Antikvitetshandel.

Inden den endelige gademanual foreligger skal den først behandles politisk, men forventes vedtaget medio 2018. Vi vælger dog at tyvstarte en smule, og i forbindelse med Gourmet Festivalen den 7., 8. og 9. juni vil der blive opsat forskellige elementer fra den foreslåede gademanual, hvor borgere og andre interesserede kan kigge forbi og få syn for sagen.

Fakta om Områdefornyelse Nord
Den nordlige del af midtbyen skal fornys for sammenlagt 18 millioner kroner. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet gav i 2015 tilsagn om at reservere 6 millioner kroner til denne områdefornyelse. For at få del i pengene skal Aabenraa Kommune bidrage med mindst det dobbelte. Det vil sige, at den samlede ramme for områdefornyelse af den nordlige del af byen er 18 millioner kroner.

Billeder

Et udkast til, hvordan Ramsherred kunne se ud, når gademanualen bliver sat i spil. Illustration: Urban Power
Et udkast til, hvordan Ramsherred kunne se ud, når gademanualen bliver sat i spil. Illustration: Urban Power
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye