Evaluering Unge på Toppen 2017

Projektet kort:
Unge på toppen skal aktivere et hold af unge kontanthjælpsmodtagere, så de får opbygget deres selvtillid og bliver i stand til at bestride et job eller gennemføre en uddannelse med succes.
Deltagerne skal gennem et forløb med kost, fysisk træning, cykeltræning, personlig udvikling og virksomhedspraktik i en transport- og logistikvirksomhed. Projektet slutter af med, at de unge cykler fra Padborg til Alpe dHuez i Frankrig, og at de derefter fortsætter i enten job eller uddannelse.
Projektet 2017:
Aktiviteten Unge på Toppen henvendte sig i begyndelsen af 2017 til 20 unge mellem 18 og 35 år på kontant/uddannelseshjælp i Aabenraa Kommune, som var motiveret for et ekstraordinært forløb. Én ung droppede ud af projektet i begyndelsen, så derfor var 19 unge med i alt.
Succeskriterierne var, at 50 procent af de unge, som gennemførte cykelturen til Frankrig skulle være ude af kontanthjælpen den 30. juni 2017.
Af de resterende 50 procent var målet, at de 25 procent skulle være ude af deres kontanthjælp ved årsskiftet, mens de tilbageværende 25 procent skulle være kommet nærmere job eller uddannelse ved årsskiftet.
Af de 19 deltagende unge var de 16 i gang med enten job eller uddannelse pr. 30. juni 2017.
Den 31. december 2017 var 18 af de 19 deltagere ude af kontanthjælpen og i gang med enten job eller uddannelse, mens den sidste deltager er kommet nærmere job eller uddannelse.
De unge deltagere har i løbet af projektet tanket mod og selvtillid i en sådan grad, at de i dag er i gang med uddannelse eller job eller er kommet tættere på arbejdsmarkedet.
Andre kommuner fra Hedensted, Guldborgsund, Vejen og Vejle har forhørt sig om projektet.
Målsætningen for Unge på Toppen 2017 er derfor opfyldt med 18 ud af 19 i job eller uddannelse pr. 31. december 2017.
Projekter i 2018:
I 2018 vil to nye projekter, som bygger videre på de gode erfaringer med Unge på toppen, starte op:
Unge på Toppen 2: Minder om Unge på toppen og er et projekt, der henvender sig til unge kontanthjælpsmodtagere. Målet er at få dem ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. I lighed med Unge på Toppen vil deltagerne også her blive en del af en virksomhed i forbindelse med den praktiske del af projektet.
Projektet afsluttes med et adventureløb fra Aabenraa til Skagen. Et samarbejde er etableret med Forsvarsministeriets veterancenter, som stiller veteraner til rådighed, som skal hjælpe de unge deltagere.
Formel 1 - forløb: Et mere individuelt og fleksibelt koncept, som kan sættes i gang løbende. Projektet er målrettet kontanthjælpsmodtagere og virksomheder med mangel på arbejdskraft - især inden for transportområdet. Også i dette projekt er der fokus på motion og kost, lige som et praktikforløb i virksomhederne også medfølger.
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Nyt Kystvandråd skal styrke miljøtilstanden i Aabenraa Fjord13.5.2025 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Støtte på op til 5 mio. kr. skal danne grundlag for et stærkt lokalt samarbejde om forbedring af vandmiljøet.
Ny skoleleder på Hovslund Børneunivers: “Et lille sted med nærvær og stærke fællesskaber”5.5.2025 12:06:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni tiltræder Ina Stentoft Christiansen som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers. Den 40-årige skoleleder kommer med solid ledelseserfaring og en stærk værdi omkring fællesskab – både i arbejdslivet og i fritiden.
Unikt samarbejde danner rammen for at forbedre sundhedsvæsnet30.4.2025 14:32:55 CEST | Pressemeddelelse
'Sammen på Tværs' er et nyt initiativ, der skal forbedre adgangen til sundhedsydelser for socialt udsatte borgere og styrke det tværgående samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland.
Aabenraa Kommune sætter fokus på demens i uge 1929.4.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune arbejder målrettet på at være en demensvenlig kommune og byder i forbindelse med Demensugen 2025 på et omfattende program med temadag, debatarrangementer og aktiviteter fordelt over hele kommunen.
80-året for Danmarks befrielse markeres i Frøslevlejren 4. maj 202528.4.2025 14:44:50 CEST | Pressemeddelelse
80-året for Danmarks befrielse markeres 4. maj i Frøslevlejren med frihedsbudskab, kransenedlæggelse, mindeandagt, fællessang og jazzkoncert. Forud for mindehøjtideligheden er der åbnet i hele lejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum