Aabenraa Kommune

Innovationsminister Sofie Løhde besøgte Jobcenter Aabenraa

Del
Innovationsministeren besøgte mandag Aabenraa Kommune bl.a. for at høre om Jobcenter Aabenraas innovative indsats over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og flygtninge

Borgmester Thomas Andresen modtog i dag innovationsminister Sofie Løhde på Jobcenter Aabenraa. Ministeren var bl.a. interesseret i at høre om, hvordan Jobcenter Aabenraa ser, der kan regelforenkles på beskæftigelsesområdet, så der kan skabes bedre sammenhæng i sagsbehandlingen både for borgerne og de ansatte.

Hun var også interesseret i at høre om Aabenraa Kommunes innovative investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet, KIK, ifølge hvilken antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal halveres over tre år, og halvdelen af de flygtninge, der kommer til kommunen, skal være selvforsørgende efter tre år.

- Det er lykkedes Aabenraa Kommune at få flere ledige tættere på arbejdsmarkedet ved bl.a. at nytænke opgaveløsningen og anlægge en mere resultatorienteret indsats. Og besøget gav mig et spændende indblik i jobcentrets arbejde og inspiration til regeringens videre arbejde med at skabe en offentlig sektor med mere sammenhæng og mindre bureaukrati, siger innovationsminister Sophie Løhde.

Borgmester Thomas Andresen var glad for ministerens besøg.

- Vi synes, det er vigtigt at fortælle, at en massiv, målrettet indsats rent faktisk virker. Når vi investerer 68 mio. kroner over tre år til bl.a. at ansætte flere sagsbehandlere og iværksætte en række målrettede indsatser, for at få flere kontanthjælpsmodtagere i job og uddannelse, så virker det altså. Antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt drastisk allerede det første år, pointerer Thomas Andresen.

Ministeren fik ud over en række oplæg også en rundvisning på jobcentret og hørte bl.a. om Ungeindsatsen for unge under 25 år, hvor der foregår en fælles visitation mellem en beskæftigelses- og en ydelsessagsbehandler. Denne måde at håndtere indsatsen for de unge på var Aabenraa Kommune foregangskommune for.

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye