Tinglev Svømmebad skal renoveres
Vandet lukkes ud af svømmebadet i Tinglev i første uge i juli. Det sker, for at håndværkere kan gå i gang med at skifte det gamle vandbehandlingsanlæg ud med et nyt. I den forbindelse skal bassinet også renoveres, og der skal etableres en udligningstank uden for hallen. Det er et større indgreb, der bl.a. kræver, at der bygges til, så teknikrummet bliver meget større.
- Miljøministeriet har skærpet kravene til vandkvaliteten, og de nye krav træder i kraft 1. juli. Svømmebadet i Tinglev lever ikke op til de nye lovkrav. Derfor skal vandbehandlingsanlægget skiftes. Det betyder så, at vi bliver nødt til at lukke svømmebadet i en periode på flere måneder. Men når det åbner igen til vintersæsonen, vil vandkvaliteten altså være i top, forklarer formand for Kultur- og Fritidsudvalget Hans Philip Tietje.
Det koster 7 mio. kroner at renovere svømmebadet. Renoveringen bliver ikke synlig for publikum. Det eneste, man som badegæst kommer til at opleve som forandring, er, at selve svømmebassinet får en ny kant, der er mere bruger- og handicapvenlig.
Renoveringen af svømmebadet vil tage et halvt års tid. I mellemtiden vil de skoler og foreninger, hvis elever og medlemmer normalt svømmer i Tinglev Fritidscenter, benytte andre svømmehaller i Aabenraa Kommune.
Det samme opfordrer Hans Philip Tietje familier og andre brugere af svømmebadet i Tinglev til at gøre.
I sommerperioden kan man tage en dukkert i det fri i friluftsbadene i Ravsted og Bylderup. Derudover er der svømmehaller i Bov, Rødekro og Aabenraa. Svømmehallen i Rødekro genåbner 1. juli.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune har generelt høj tilfredshed hos brugere af hjemmehjælp5.9.2025 08:31:09 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Ældreministeriet placerer Aabenraa Kommune på en 17. plads, når det kommer til tilfredsheden blandt brugere af hjemmeplejen. I Aabenraa Kommune ses undersøgelsen som et godt fundament at fortsætte implementeringen af ældrereformen på.
Aabenraa Kommune igen blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 08:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa springer 17 pladser frem til en 19. plads i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse drevet af topresultater inden for byggesagsbehandling, kommunal administration og grøn energi.
Bo- og Jobmessen i Aabenraa tiltrækker kandidater fra begge sider af grænsen2.9.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 85 virksomheder har meldt sig til den fælles sønderjyske Bo- og Jobmesse 19. september, og mere end 300 tyskere har registreret sig som deltagere.
Budget 2026: Investeringer i velfærd2.9.2025 12:02:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 2. september blev budgetforliget for 2026 præsenteret i byrådssalen på rådhuset i Aabenraa, hvor repræsentanter fra alle partier i Byrådet underskrev aftalen. Overskriften er Investeringer i Velfærd, og budgetforliget understøtter fortsat ambitionerne i Byrådets Udviklingsstrategi – Det Gode Liv 2035.
Aabenraa Kommune iværksætter ekstraordinære tiltag ved jernbaneoverkørsler19.8.2025 19:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har bakket op om, at der hurtigst muligt iværksættes foranstaltninger for at øge synligheden ved jernbaneoverkørslerne uden bomme i Aabenraa Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum