Mange unge kan ikke nævne én eneste fagforening
Fagforeninger er nok ikke det, der fylder mest i hovederne på landets unge. Men at 40 procent ikke kan nævne navnet på en eneste, kan måske komme som en overraskelse. Ikke desto mindre viser en ny undersøgelse af 15-20-årige, som Epinion har foretaget for HK Ungdom, at det er sådan landet ligger.
Mette Lykke Nielsen, ungdomsforsker fra Center for Ungdomsforskning, DPU, Århus Universitet, mener, det er et problem, at så mange ikke kender til en fagforening. Men hun er ikke overrasket over undersøgelsens resultat.
- Når unge har et arbejde, er det typisk et deltidsjob ved siden af uddannelsen. Og når de bruger tid og kræfter på uddannelsen, er en fagforening ikke førsteprioriteten. Men det er vigtigt, at de allerede som unge er opmærksomme på, at der er et sted at gå hen, når de bliver uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen, siger Mette Lykke Nielsen.
Det ligger ikke altid lige til højrebenet at være interesseret i fagforeninger, mener hun.
- Ligesom andre arbejdstagere, går de unge som regel op i deres vilkår. Og de finder sig ikke i at blive behandlet uretfærdigt. Men de er samtidig ofte meget solidariske med deres arbejdsplads. Hvis de bliver meget dårligt behandlet skifter de typisk arbejde, hvis de kan det. Og hvis de er helt unge, går de typisk til deres mor og far eller venner. Ikke en fagforening, siger Mette Lykke Nielsen.
HK: Fagforening på skoleskemaet
Dan Larsen, formand for HK Ungdom, mener, at HK skal tage en del af ansvaret på sine skuldre.
- Som fagforening skal vi være bedre til at fortælle, hvordan en fagforening er relevant for de unge i det 21. århundrede. Det er selvfølgelig ikke godt nok, at 40 procent ikke ved, hvor de skal gå hen, når de bliver uretfærdigt behandlet. Men det vigtige er ikke kun, at de unge kender navnet på en fagforening. Det vigtige ligger i, at de skal vide, hvad de får ud af en fagforening. Derfor synes jeg, at den danske model skal være en fast del af undervisningen i folkeskolen. Det er vigtigt, at man lærer, hvilke regler der gælder i ens arbejdsliv. Det er vigtigt for at begå sig i samfundet, siger Dan Larsen.
Han mener, det er besværligt at få de unges øjne op for fagforeninger.
- Mange unge tænker, at det ikke er nødvendigt med en fagforening, hvis de kun har et deltidsjob ved siden af skolen. Og mange unge ser også en fagforening som nogen, der skaber konflikter med arbejdsgiveren. Men fagforeninger er ikke kun relevante, hvis man har problemer. HK har gratis kurser, hvor man bliver dygtigere, og rabatter, hvor du sparer penge. De unge bør se en fagforening som en hjælpende hånd. Og blandt andet derfor er det også gratis at blive medlem af HK for alle under 25 år, der studerer og ved siden af har et deltidsjob på under 15 timer om ugen, siger Dan Larsen
1000 unge deltog i undersøgelsen, som Epinion gennemførte for HK Ungdom i februar 2012.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny ledelse i HK A-kasse13.11.2025 11:32:57 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er genvalgt som formand for HK A-kasse, mens Sofie Berg Axelsen er valgt som ny næstformand. Sammen skal de stå i spidsen for knap 180.000 medlemmer og sikre tryghed i arbejdslivet.
Et stærkere HK med ny øverste administrativ ledelse10.11.2025 09:58:08 CET | Pressemeddelelse
HK har styrket sin øverste administrative ledelse med Rasmus Darling som forbundssekretær og Alexandra Gertov som viceforbundssekretær.
Ny forbundsledelse i HK Danmark5.11.2025 14:16:05 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er valgt som HK Danmarks forbundsformand, og Sofie Berg Axelsen er valgt som forbundsnæstformand. De to skal nu stå i spidsen for Danmarks næststørste fagforbund med over 200.000 medlemmer. Sammen skal de kæmpe for medlemmernes trivsel og tryghed.
HK åbner kongres med fokus på tryghed i en usikker verden3.11.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går HK Danmark til kongres under overskriften ”HK – et stærkt fundament for fremtiden”. Her skal organisationen sætte retningen for de kommende fire år og debattere, hvordan HK kan skabe tryghed og trivsel for medlemmerne i en usikker verden.
Presseinvitation til HK Danmarks kongres28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Danmark inviterer pressen til kongres 3.-5. november. Her skal de 364 delegerede vælge ny formand og næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum