Aabenraa Kommune

Haderslevvej lukkes mellem Camma Larsen-Ledets Vej og Løgumklostervej

Del
Tirsdag 25. april starter Arwos et ledningsarbejde på Haderslevvej mellem Camma Larsen-Ledets Vej og Løgumklostervej i Aabenraa. Det betyder omkørsel for bilister.

Bilister må beregne længere køretid, når Arwos fra 25. april skal reparere en ledning på Haderslevvej imellem Camma Larsen-Ledets Vej og Løgumklostervej. Cyklister og fodgængere kan færdes på det vestlige fortov og cykelsti.

Trafikanter, der skal mod syd, skal i stedet køre ad Camma Larsen-Ledets Vej til rundkørslen ved Gammel Ribevej fortsætte ned af denne og svinge til venstre af Løgumklostervej for igen at svinge til højre på Nørreport.

På samme måde skal trafikanter, der kører mod nord, køre til venstre ad Løgumklostervej op af Gammel Ribevej i rundkørsel ned af Camma Larsen-Ledets Vej og svinge til venstre i krydset ved Haderselvvej igen.

Der er også mulighed for at køre uden om Aabenraa by. Når man kommer nordfra, kører man af i Bodum ad Bodum Bygade til Rise Hjarup og videre til rundkørslen ved Ribevej ved Rødekro. Derefter køres ad ruten Ribevej, Løgumklostervej, Vestvejen, Rugkobbel og derved syd om Aabenraa.

Kommer man sydfra, kan man køre uden om Aabenraa by og nordpå ved at køre ad Rugkobbel og Vestvejen og svinge til venstre ad Løgumklostervej. Derefter fortsætter man til Ribevej for i rundkørslen ved Rødekro at køre ad Bodumvej og fortsætte til Haderslevvej.

Der er også mulighed for at benytte motorvej E 45 ved i sydgående retning at benytte tilkørsel 70 ved Bodum og fortsætte til afkørsel 71, der går syd om Aabenraa. Kører man mod nord, kan man på samme måde benytte tilkørsel 71 og køre af igen ved afkørsel 70.

Det forventes, at ledningsarbejdet vil stå på i 3 uger. Arbejdet er omfattende, så det må forventes, at der også arbejdes i weekenden.

- Det er nødvendigt at gennemføre ledningsarbejdet, og trafikanterne vil desværre blive generet, mens det står på. Vi opsætter skilte, som guider trafikanter på rette vej til omkørslen, siger afdelingschef i Drift & Anlæg Jesper Juhl Kristensen.

Arbejdet udføres for Arwos af entreprenør Arkil A/S Sønderborg.

Kort - Haderslevvej lukket
Kort - Omkørsel via Camma Larsen-Ledets Vej, Gamle Ribevej og Løgumklostervej
Kort - Omkørsel uden om Aabenraa by

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye