Unge bygger bro til erhvervslivet
Som led i den boligsociale helhedsplan på Høje Kolstrup vil Jobcenter Aabenraa over de næste uger kontakte lokale virksomheder på og i nærheden af Høje Kolstrup for at høre, om de vil være med til at gøre en indsats for at få flere af bydelens unge sporet ind på job eller uddannelse.
- Der er en del 15-25-årige i boligområdet, der har faglige, sociale eller personlige udfordringer, der gør, at de har svært ved at påbegynde eller gennemføre en uddannelse. De kan også være ramt af skoletræthed eller manglende motivation, f.eks. fordi de kan have svært ved at se, hvilke jobmuligheder de har efter endt uddannelse. Netop disse unge vil vi gerne gøre en ekstra indsats for, og det kan de lokale virksomheder hjælpe med, pointerer kontorleder Nikolaj Stage Jensen fra Jobcenter Aabenraa.
Projektet har fået navnet Brobygning til erhvervslivet . Formålet er at fastholde unge i skole og uddannelse. Det skal ske ved at bringe unge og virksomheder sammen og i sidste ende matche dem, så den unge via praktik, mentorforløb eller fritidsjob får udvidet sit perspektiv og bedre kan se muligheder for job efter uddannelse.
- Vi tror på, at det vil styrke den unges indre og ydre motivation i forhold til at holde fast og gennemføre en given uddannelse, påpeger Nikolaj Stage Jensen.
Projektet Brobygning til erhvervslivet er en del af den boligsociale helhedsplan på Høje Kolstrups beskæftigelses og uddannelsesindsats.
Projektet varetages af den lokale jobguide og de sociale viceværter i bydelen, der sammen bliver tovholdere på de aftaler, der indgås mellem de unge og virksomhederne. De hjælper også med at skabe kontakt, støtte og motivere undervejs. Der er indgået tæt samarbejde med Høje Kolstrup Skole, Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner og andre med godt kendskab til de unge.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum