Aabenraa kommune søger fritidsfamilier og støttefamilier
En fritidsfamilie er et forebyggende og støttende dagtilbud til børn med særligt behov for støtte, hvor børnene forbliver i nærmiljøet og fastholder netværket.
I fritidsfamilien skabes en fleksibel ramme for barnet, således at det enkelte barns specielle behov kan tilgodeses bedst muligt med henblik på bedre at kunne begå sig i skole, fritid og hjem. Børnene gives derved mulighed for at udvikle og styrke deres sociale kompetencer.
Fritidsfamilien kan modtage 2 børn (3 børn hvis det er søskende) på hverdage i tidsrummet primært fra kl. 12- 19 og i weekender fra morgen til aften.
Fritidsfamilien er en almindelig familie med gode personlige ressourcer og forudsætninger og som kan formulere sig både mundtlig og skriftligt.
En støttefamilie er en familie, der har en generel godkendelse som plejefamilie, eller som er interesseret i at få en sådan fra Socialtilsyn Syd.
Støttefamilien har barnet i aflastning, og arbejder i barnets familie som støtte. Der fordres kendskab til at arbejde med familier, og med relationer og netværk. En støttefamilie er en forebyggende foranstaltning, hvor barnet forbliver i nærmiljøet, og hvor forældrene støttes i forhold til hverdagen med barnet praktisk / pædagogisk. En støttefamilie arbejder sammen med barnets forældre og skal være en del af familiens netværk. Børnene er i alderen 0-13 år.
Tilmelding senest mandag 24. april pr. mail til
Ulla Wind uw@aabenraa.dk eller
Inger From ikc@aabenraa.dk eller
Helle Ullgren hkre@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum