Borgermøde om fremtiden for Frøslev-Padborg Skole

Der kommer for en kort stund liv i den nedlagte Frøslev-Padborg Skole. Det sker tirsdag 28. marts, idet borgmester Thomas Andresen inviterer alle interesserede til borgermøde i skolens idrætshal fra kl. 19-ca. 20.30. Adressen er Frøslevvej 64, 6330 Padborg.
- Skolen blev nedlagt, da Lyreskovskolen blev taget i brug for halvandet år siden. Og vi har planer om at rive hele skolen eller dele af den ned, for vi vil ikke have, at den står og forfalder. Men det kan jo være, der er nogle driftige folk, der er interesserede i at købe nogle af bygningerne og skabe aktivitet i dem. Derfor inviterer jeg til et møde, hvor jeg kan informere om kommunens planer, og hvor folk kan komme frem med deres eventuelle ideer, forklarer borgmester Thomas Andresen.
Hvis man ikke har mulighed for at møde op med sin gode idé under armen 28. marts, er interesserede meget velkomne til at indsende ideer og forslag i forbindelse med en eventuel overtagelse af en eller flere af bygningerne til kommunen senest fredag 5. maj på adressen sha@aabenraa.dk .
Åbent hus
Der er også mulighed for at komme til at se hele skolen lørdag 1. april kl. 10-12, hvor der er åbent hus.
- Vi vil bl.a. gerne give tidligere elever, ansatte og andre interesserede med tilknytning til skolen mulighed for at komme ind og se deres gamle skole. Men det er jo også en mulighed for eventuelle købere af nogle af bygningerne, påpeger Thomas Andresen.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig hverken til borgermødet eller det åbne hus. Man kan bare møde op.
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune sender forslag til spildevandsplan i høring25.9.2025 14:19:06 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Bæredygtig Udvikling i Aabenraa Kommune har sendt et forslag til en spildevandsplan i offentlig høring i de næste otte uger. Planen er lavet i samarbejde med Arwos og indeholder et samlet overblik over kommunens eksisterende og planlagte håndtering af spildevand.
Aabenraa Kommune vil have Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde18.9.2025 15:38:10 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede på byrådsmødet i går at arbejde videre med at få Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde i samarbejde med Sønderborg Kommune, Stadt Flensburg og Kreis Schleswig Flensburg.
Entreprenør valgt til opførelsen af ny svømmehal i Aabenraa18.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter bedømmelse af indkomne tilbud står det nu klart, at det bliver Svend Aage Christiansen A/S, der skal stå for opførelsen af den nye svømmehal i Aabenraa. Den nuværende svømmehal fortsætter i drift, mens byggeriet står på.
Det unikke Sønderjylland har en stærk kulturprofil10.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har de fire sønderjyske kommuner, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa fået kortlagt borgernes kulturforbrug på én gang. Kulturens Analyseinstitut har foretaget en undersøgelse, som borgere fra alle fire kommuner har deltaget i.
Aabenraa Kommune har generelt høj tilfredshed hos brugere af hjemmehjælp5.9.2025 08:31:09 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Ældreministeriet placerer Aabenraa Kommune på en 17. plads, når det kommer til tilfredsheden blandt brugere af hjemmeplejen. I Aabenraa Kommune ses undersøgelsen som et godt fundament at fortsætte implementeringen af ældrereformen på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum