Gode skolecykelveje på vej til Padborg og Bov
Med penge fra statens cykelpuljemidler har Lyreskovskolen i Bov de seneste år været omdrejningspunkt for projektet Padborg Skolecykelby. Det går ud på, at der gennemføres en helhedsorienteret indsats for at fremme børns cykling til og fra skolen. Indsatsen er indtil videre resulteret i blandt andet to cykellegebaner ved Lyreskovskolen og to krydsningsheller på Industrivej. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem skolen, lokalrådet, politiet og Aabenraa Kommune.
I 2017 vil der ske flere forbedringer, så følgende veje bliver omdannet til cykelvenlige veje:
- Frøslevvej, Padborg (marts-april 2017)
- Padborgvej, Bov (maj-juni 2017)
- Hærvejen, Bov (juli-august 2017)
I perioden, når arbejdet står på, bliver der skiltet med omkørsler for bilister, og enkelte busruter lægges om.
To minus én-veje
For alle tre veje gælder det, at vejene bliver omdannet til 2 minus 1-veje. Det er en vejtype, hvor der kun er et kørespor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Der bliver afmærket to brede cykelbaner i kanten, som bilerne gerne må køre ud på, når man møder en modkørende bilist. Derudover bliver der lavet hævede flader og andre chikaner.
Denne metode for vejens indretning skal fremover medvirke til at holde hastigheden for biler nede, samtidig med at der skabes gode betingelser for cyklister.
- Aabenraa Kommune ønsker med skolecykelby-projektet at understøtte eleverne i at vælge cyklen som det foretrukne transportmiddel. Det skaber sunde vaner, bedre indlæring og mindre biltrafik omkring skolen. Der kommer en anlægsperiode med en del omkørsler, men jeg håber, bilister og beboere vil udvise den nødvendige tålmodighed, da resultatet vil skabe gode betingelser for skoleeleverne og øvrige cyklister i området, forventer formand for Teknik- og Miljøudvalget Bent Sørensen.
Se, hvordan en 2 minus 1-vej fungerer
Se hvilke strækninger der bliver berørt
Der bliver informeret via Aabenraa Kommunes facebook-side, når arbejdet på de enkelte etaper går i gang.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum