Risiko for oversvømmelser i nat flere steder i Aabenraa Kommune

Dette er et simulationskort, der viser, hvor langt vandet fra Aabenraa Fjord kan trænge ind, hvis det stiger til de varslede 1m 66cm over dagligt vande. Og hvis det vel at mærke får lov til at gøre det uhindret. Men det er netop det, beredskaberne arbejder på at undgå. For at hindre oversvømmelser i Aabenraa midtby bliver der lagt spærringer ved Skibbroen og Sønder Havnevej. (Den røde streg på kortet.)
Kortet skal læses på den måde, at det mørkeblå er de områder, der oversvømmes ved en vandstand på 166 cm. De turkise/lyseblå er områder, der oversvømmes, hvis vandet stiger til mellem 166cm og 180cm.
Har du ejendom eller ejendele i de blå områder, er det vigtigt at få dem sikret. Der kan hentes sandsække ved brandstationen i Aabenraa. Husk skovl og trailer, for du skal selv fylde poserne og køre sækkene hjem.
Tekst fra kl. 12
Der er som bekendt varslet forhøjet vandstand i Aabenraa Fjord den kommende nat. Prognosen siger, at vandet når op på 1m og 66 cm over dagligt vande, når det topper.
Brand & Redning Sønderjylland, Beredskabsstyrelsen og Aabenraa Havn arbejder på højtryk for at sikre havnens virksomheder og Aabenraa by mod oversvømmelse.
- Vores indsats er koncentreret omkring Aabenraa Havn. Alle andre steder skal folk sikre sig selv, så de undgår oversvømmede kældre og ødelagte ejendele, udtaler beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen fra Brand & Redning Sønderjylland.
Se via nedenstående kort, hvor der er risiko for oversvømmelse ved den varslede vandstand.
Sandsække til fri afhentning
Alle, der bor eller har sommerhus i de berørte områder, kan frit hente sandsække ved brandstationen i Aabenraa, som ligger på Pilemosen.
Man skal selv have en skovl med til at fylde sandsækkene med. Og man skal selv transportere dem med sig hjem på en trailer eller lignende.
Politiet opfordrer folk til at holde øje i egne områder, men i øvrigt holde sig væk fra andre oversvømmede områder, som f.eks. havnen i Aabenraa.
- Det er vigtigt, at beredskabet får arbejdsro, og i øvrigt er det farligt, fordi man kan blive fanget, når vandet stiger, udtaler politikommissær Henrik Krøjgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum