Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune sætter fokus på Den Gode Skole

Del
Hvad er Den Gode Skole? Det spørgsmål bliver der givet en mængde svar på i løbet af 2017, hvor Aabenraa Kommune sætter fokus på Den Gode Skole. Startskuddet er en konference 18. januar 2017 for medarbejdere, ledere, skolebestyrelser og politikere.

I hele 2017 kaster Aabenraa Kommune et nyt blik på folkeskolen. Afsættet er folkeskolens formålsparagraf, som alle folkeskoler bygger på.

Processen sættes i gang med en konference 18. januar, hvor alt pædagogisk personale, ledere, forældrebestyrelse på kommunens skoler og politikere er inviteret.

- Vi er nået rigtig langt med folkeskolereformens krav om øget fokus på læring og trivsel i Aabenraa Kommune, så nu giver vi rum til at reflektere over skolens samlede opgaver, og spørger os selv, hvad vi vil med skolen i Aabenraa Kommune. Jeg glæder mig til at opleve de mange forskellige svar og til at tage del i processen, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Kirsten Nørgård Christensen.

På konferencen 18. januar vil en stribe centrale interessenter rundt om skolen give deres bud på, hvad Den Gode Skole er for dem.

Oplægsholderene er:

  • Marianne Jelved, medlem af Folketinget for Radikale Venstre
  • Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift
  • Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
  • Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre
  • Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

- Vi har bevidst valgt at invitere debattører, der både repræsenterer folkeskolen men også lokalsamfundet uden for skolen, og jeg er rigtig glad for, at de har sagt ja til at stille op. Dog er der stadig plads til flere aktører i den videre proces ude lokalt, så vi håber, at man aktivt byder sig til i lokalsamfundet. Skolen er nemlig ikke alene om at give børnene den livsduelighed, der ligger udover de faglige færdigheder, og som skal give afsættet til at børnene lykkes med deres liv, siger skolechef Lars Hende Svenson.

Oplæggene følges op af en paneldebat med Ask Rostrup, journalist og nyhedsvært på DR, som ordstyrer.

Efter konferencen bliver stafetten givet videre, så skolerne hen over 2017 kan debattere og definere deres eget bud på Den Gode Skole.

Konferencen er et samarbejde mellem Aabenraa Kommune, Aabenraa Provsti og Aabenraa Lærerkreds.

Læs mere og se videoklip med oplægsholdernes første bud på den gode skole

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye