Vestlig grænsebanegård er en langsigtet løsning
Det vil være et vigtigt skridt mod en forbedret banemæssig sammenhæng i Jyllandskorridoren at få etableret en international dansk-tysk grænsebanegård ved Flensborg. Det mener borgmester Thomas Andresen (V) og regionsrådsformand Stephanie Lose (V), som i dag har sendt et brev til byrådet i Flensborg forud for politikernes behandling af punktet på næste møde.
Snart vil de internationale tog mellem Hamborg og København blive ledt over Sydjylland og Fyn, når Femern Bælt-byggeriet for alvor går i gang, og det giver ifølge de to politikere Flensborg en unik chance for at få et attraktivt stoppested ved byen.
Et flertal i planudvalget i Flensborg har indstillet til byrådet, at man opgraderer trinbrættet i Wieche til midlertidigt at kunne håndtere internationale tog. Men flertallet indstillede også, at banegården i bymidten på lang sigt skal være hovedbanegård.
- Det glæder mig, at planudvalget har anbefalet at opgradere Weiche-trinbrættet, så de internationale tog kan få et stop i Flensborg, mens Femern-togene føres denne vej. Men det ærgrer mig, at man kun ser opgraderingen ved Weiche som en midlertidig løsning, for jeg er oprigtig talt bange for, at Flensborg med den beslutning risikerer at blive koblet af de internationale tog, siger Thomas Andresen (V), borgmester i Aabenraa Kommune.
Lange rejsetider i dag
En fælles dansk-tysk grænsebanegård er af væsentlig strategisk interesse for Region Syddanmark.
- Vi ved, at rejsetid betyder utrolig meget. Det er også derfor, at vi i Region Syddanmark har som et af målene i vores vækst- og udviklingsstrategi at få skabt bedre baneforbindelser i Jyllandskorridoren og videre ud i Europa, fordi det er væsentligt - ikke bare for os lokalt, men også i en international sammenhæng. Og det håber jeg, at Flensborg vil forstå betydningen af i en tid, hvor netop sammenhængen mellem de større byer bliver stadig vigtigere, siger Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Der spares meget rejsetid ved at undgå at skulle ind til den nuværende banegård i Flensborg. Banegården er dog kun en af mange flaskehalse på strækningen mellem Hamborg og Østjylland, der fx også tæller enkeltsporet mellem Padborg og Tinglev. Så selv om der eksempelvis fra Trekantområdet ikke er den store forskel på afstanden til København og Hamborg, tager det i dag dobbelt så lang tid at køre i toget til Hamborg.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum