Aabenraa Kommune

Stem på Borgernes Favorit 2016

Del
Aabenraa Kommunes borgere kan frem til 27. september være med til at bestemme, hvem der skal vinde dette års Borgernes Favorit blandt otte kandidater til Arkitekturprisen 2016 og Bygningsforbedringsprisen 2016

Hvert år i forbindelse med Arkitekturens Dag i oktober uddeler Aabenraa Kommune i samarbejde med Billedkunstrådet Arkitekturprisen og Bygningsforbedringsprisen. Og ligeledes hvert år får borgerne mulighed for at vælge deres favorit blandt kandidaterne til de to priser. Det sker også i år.

Derfor er det nu muligt at stemme på sin favorit blandt de otte kandidater til Arkitekturprisen 2016 og Bygningsforbedringsprisen 2016. I år er alle de indstillede projekter til de to priser blevet besigtiget af bedømmelseskomiteen.

- På besigtigelsesturen oplevede vi et meget spændende felt, og det var derfor svært at udvælge en vinder til Arkitekturprisen og til Bygningsforbedringsprisen. Alle projekterne bygger på nogle gode tanker og værdier, og jeg håber derfor, mange vil gå ind og se byggerierne og stemme på deres favorit, siger Philip Tietje, formand for Vækst- og Udviklingsudvalget, der er medlem af bedømmelseskomiteen.

Årets vinder af Borgernes Favorit 2016 bliver afsløret sammen med Arkitekturprisen 2016 og Bygningsforbedringsprisen 2016 ved et aftenarrangement 3. oktober, hvor Aabenraa Kommune afholder Arkitekturens Dag.

Nominerede

De nominerede til priserne er:

  • Lergård 38 - Nybygget lavenergi enfamiliehus
  • Afd. 15, Frueløkke - Renovering af boligblok med nyt medborgerhus
  • Psykiatrisk Sygehus - Nybygget hospital
  • Surbækvej 11 - Nybygget landhus
  • Felsted Torv - Nyanlagt torv
  • Aabenraa Statsskole - Om- og tilbygning af gymnasium
  • Nygade 61 - Istandsættelse af bevaringsværdigt byhus
  • Storegade 11 - Istandsættelse af fredet butiksejendom

Læs mere om Arkitekturprisen og Bygningsforbedringsprisen :

https://www.aabenraa.dk/borger/flytning-bolig-og-byggeri/arkitektur-og-bevaring/arkitekturens-dag-og-priser/

Stem via kommunens Facebook-side og ugeavisen

Man kan stemme via Aabenraa Ugeavis ved at indsende avisens kupon eller gennem Aabenraa Kommunes Facebookside , hvor man kan stemme fra 13. september. Stemmen skal være afgivet senest 27. september.

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye