Entreprenør og dato på plads for områdefornyelsen

Det ligger nu fast, hvem der bliver entreprenør på den omfattende og ambitiøse områdefornyelse i Aabenraa midtby. Nørgaard Anlæg fra Ribe vandt opgaven efter en licitation. Dermed nærmer første spadestik sig med hastige skridt.
- Det er dejligt, når gode visioner bliver til virkelighed. Vi er nu klar til at realisere planerne om at forskønne Aabenraa midtby, så byen kan blive en endnu mere attraktiv hovedby i Aabenraa Kommune og et flot visitkort for alle os, der bor i kommunen eller lægger vejen forbi. Jeg glæder mig også over, at en sydjysk entreprenør løb med opgaven. Det er godt for hele Sønderjylland, når vores virksomheder får nye ordrer, påpeger borgmester Thomas Andresen.
Borgmesteren underskrev entreprenørkontrakten onsdag 12. oktober.
Informationsmøde 13. oktober
Nørgaard Anlæg deltager i det første informationsmøde om områdefornyelsen, der finder sted torsdag 13. oktober kl. 19.30 i byrådssalen på rådhuset, Skelbækvej 2 i Aabenraa. Her vil kommunen bl.a. fortælle om, hvordan arbejdet tilrettelægges, så det forstyrrer handlen mindst muligt, og entreprenøren vil være til rådighed for uddybning og spørgsmål. Alle er velkomne.
- Alle beboere og erhvervsdrivende i området er inviteret til mødet 13. oktober, men derudover vil jeg opfordre andre interesserede til at dukke op. For selv om entreprenøren skal sørge for, at f.eks. julehandlen bliver generet mindst muligt, kan man altså ikke gennemføre så omfattende en områdefornyelse helt uden at det får konsekvenser for bylivet. På mødet fremlægger vi bl.a., hvad der skal ske hvornår. Og så vil jeg naturligvis appellere til forståelse, når arbejdet går i gang, siger formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Philip Tietje.
Første spadestik 2. november
Nu, hvor entreprenøren er på plads, kan spaden altså stikkes i jorden. Det sker onsdag 2. november i Rådhusgade, hvor borgmester Thomas Andresen og formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Philip Tietje tager de to første spadestik.
FAKTA
Udbuddet er kørt efter betegnelsen økonomisk mest fordelagtige tilbud, da det for Aabenraa Kommune var vigtigt, at licitationens tilbudsgivere er i stand til at opfylde flere kriterier:
- Pris (40%)
- Kvalitet og kvalitetssikring (25%)
- Arbejdsproces og organisering (25%)
- Trafikafvikling og kommunikation (10%)
Der er gennem de ovenstående kriterier lagt stor vægt på faglige kvalifikationer, det vil bl.a. sige erfaring i brolægning samt evne til at planlægge opgaver med en stram tidsplan.
Endvidere er det vigtigt, at entreprenøren har erfaring i at udføre sit arbejde samtidig med, at der afvikles trafik i det pågældende område, og at entreprenøren har erfaring i at kommunikere med dem, der bor og driver virksomhed i området.
Nørgaard Anlæg lever op til kriterierne og har samlet set scoret bedst blandt de bydende.
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum