Flere tyskere flytter til Aabenraa Kommune
- Sidste år flyttede 145 tyske statsborgere til Aabenraa Kommune. Det tal har været jævnt stigende siden 2012. Nogen kommer langvejs fra, fordi de har fået arbejde som læger på de nye sygehuse i Aabenraa. Andre flytter hertil fra Nordtyskland, fordi det er blevet mere attraktivt for tyskere at købe ejendom i Sønderjylland. Vi kan konstatere, at der er et marked for tyske tilflyttere. Derfor vil vi gerne servicere potentielle tilflyttere fra tysksprogede lande så godt som overhovedet muligt, siger borgmester Thomas Andresen om tiltaget.
Den tysksprogede hjemmeside fortæller om de gode salgsargumenter for at flytte til Danmark og Aabenraa Kommune:
- Mange tyskere og østrigere er slet ikke klar over, hvor gode forhold man har på det danske arbejdsmarked. Eller at vi har gratis uddannelse og sygeforsikring. Og så fortæller hjemmesiden selvfølgelig også om fordelene ved at flytte til Aabenraa: For eksempel de mange karrieremuligheder i sundhedsvæsenet og logistikbranchen. Men også det faktum, at man som tysk børnefamilie kan benytte det tyske mindretals børnehaver og skoler og endda tage en studentereksamen på det tyske gymnasium i Aabenraa, der giver direkte adgang til de videregående uddannelser i både Danmark og Tyskland, siger borgmester Thomas Andresen.
Formand for det tyske mindretal, Hinrich Jürgensen hilser den ny hjemmeside velkommen:
- Det er super godt. Det er det, vi i det tyske mindretal har efterlyst i mange år. Det er vigtigt, at tilflyttere føler sig velkomne, og det gør de blandt andet ved, at de får relevante oplysninger på deres eget sprog, siger Hinrich Jürgensen.
Den ny hjemmeside indeholder også svar på alle de praktiske spørgsmål, man som emigrationsklar tysker måtte have: Hvor skal man meldes til og fra? Hvordan får jeg NemID? Hvor skal jeg bo og hvordan er pasningsmulighederne?
I forhold til boligkøb har tyske tilflyttere ofte spørgsmål om lånemulighederne. Det spørgsmål kan ejendomsmæglerne i kommunen svare på. Hos EDC Trøst & Mensel i Aabenraa Kommune oplever man en større tysk efterspørgsel:
- Vi annoncerer flere af vores salgsemner på én af Tysklands største boligsites - Immobilienscout24.de. Vi har over de sidste år oplevet stigende efterspørgsel og salg til tyskere, siger ejendomsmægler Brian Marcussen, der sammen med tyskfødte Andrea Skjønnemann er ansvarlig for tyske boligkøbere hos EDC Trøst & Mensel, der dækker hele Aabenraa kommune.
Han fortæller, at tyskerne finder kommunen interessant, da boligerne her typisk er billigere end en tilsvarende bolig i Tyskland. Dette sammenholdt med, at Aabenraa kommune ligger tæt på grænsen til Tyskland, samt at der er kort afstand til strand, skov og motorvej, gør kommunens salgsemner interessante.
- Ofte søger tyskerne boliger der ligger frit og roligt. De oplever sønderjyderne som et imødekommende, roligt og mindre stresset folkefærd. Vi synes rigtig godt om kommunens nye hjemmeside, og bruger den aktivt i vores dialog med tyske boligkøbere. For eksempel når vi fortæller dem om den formelle proces ved flytning til Danmark samt mulighederne og aktiviteterne lokalt i kommunen. For eksempel i forhold til børnepasning og skoler, siger Brian Marcussen.
I 2. kvartal 2016 boede der ifølge Danmarks Statistik 4328 tyske statsborgere i Sønderjylland, heraf 1862 i Aabenraa Kommune, svarende til 3,2 % af indbyggertallet i kommunen.
Aabenraa Kommune er den kommune i Sønderjylland, der har den største tilflytning af tyske statsborgere: Næsten halvdelen af de tyske tilflyttere, der flytter til Sønderjylland, bosætter sig i Aabenraa Kommune. I 2015 flyttede 346 tyskere til Sønderjylland - heraf 145 til Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune har siden 2012 oplevet en stigning i antallet af tyske tilflyttere:
Tyske tilflyttere til Aabenraa Kommune |
|||
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
108 |
127 |
142 |
145 |
FAKTA
Hjemmesiden er primært målrettet borgere i tysksprogede lande, der overvejer at flytte karrieren og familien til Danmark.
Hjemmesiden giver svar på mange praktiske spørgsmål, man som emigrerende borger måtte have. Samtidig fortæller den også om alle fordelene ved at flytte til Danmark og Aabenraa Kommune.
Via hjemmesiden kan man også komme i kontakt med kommunens bosætningskoordinator Eva Damsleth, der selv oprindeligt kommer fra Tyskland: eo@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Nyt Kystvandråd skal styrke miljøtilstanden i Aabenraa Fjord13.5.2025 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Støtte på op til 5 mio. kr. skal danne grundlag for et stærkt lokalt samarbejde om forbedring af vandmiljøet.
Ny skoleleder på Hovslund Børneunivers: “Et lille sted med nærvær og stærke fællesskaber”5.5.2025 12:06:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni tiltræder Ina Stentoft Christiansen som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers. Den 40-årige skoleleder kommer med solid ledelseserfaring og en stærk værdi omkring fællesskab – både i arbejdslivet og i fritiden.
Unikt samarbejde danner rammen for at forbedre sundhedsvæsnet30.4.2025 14:32:55 CEST | Pressemeddelelse
'Sammen på Tværs' er et nyt initiativ, der skal forbedre adgangen til sundhedsydelser for socialt udsatte borgere og styrke det tværgående samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland.
Aabenraa Kommune sætter fokus på demens i uge 1929.4.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune arbejder målrettet på at være en demensvenlig kommune og byder i forbindelse med Demensugen 2025 på et omfattende program med temadag, debatarrangementer og aktiviteter fordelt over hele kommunen.
80-året for Danmarks befrielse markeres i Frøslevlejren 4. maj 202528.4.2025 14:44:50 CEST | Pressemeddelelse
80-året for Danmarks befrielse markeres 4. maj i Frøslevlejren med frihedsbudskab, kransenedlæggelse, mindeandagt, fællessang og jazzkoncert. Forud for mindehøjtideligheden er der åbnet i hele lejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum