Aabenraa Kommune

Foreninger kan byde ind med sommerferieaktiviteter

Del
Aktiv Ferie i Aabenraa Kommune tilbydes atter i år til børn og unge i sommerferien. Foreninger, institutioner og øvrige aktivitetsudbydere kan komme med forslag til aktiviteter inden 11. marts

I Aktiv Ferie giver foreninger, klubber og institutioner børn og unge mulighed for at deltage i en lang række forskellige aktiviteter. Foreningslivet får til gengæld lejlighed til at vise, hvad man kan tilbyde og får dermed mulighed for at få flere medlemmer.

I 2015 kunne skoleeleverne vælge over 65 aktiviteter over hele kommunen. Der var godt 3.000 tilmeldinger til aktiviteter fordelt på flere end 2.000 elever.

- Forhåbentlig har lige så mange aktivitetsudbydere lyst til at byde ind i år og således være med til at give skolebørnene en aktiv sommerferie, siger fritidskonsulent Kurt Koch.

Kultur- og Fritidsudvalget har i lighed med de seneste år afsat en pulje til Aktiv Ferie. Formålet er at gøre deltagerbetalingen så lille som mulig, så alle skoleelever har mulighed for at deltage i aktiviteterne.

Alle skoleelever fra 0.-9. klasse kan benytte sig af tilbuddene i Aktiv Ferie. I slutningen af maj modtager elever fra 0.-5. klasse årets aktivitetshæfte, mens 6.-9. klasse kan finde aktivitetshæftet på kommunens hjemmeside.

Ønsker man at byde ind med aktiviteter i sommerferien, kan man kontakte Kurt Koch på tlf.: 73 76 77 99 eller pr. e-mail: kkoc@aabenraa.dk senest fredag 11. marts.

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye