Kalvø sætter sejl til H.K.H. Prinsgemalens besøg
21.8.2015 00:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en festlig fredag eftermiddag, når H.K.H. Prinsgemalen lægger vejen forbi Kalvø i forbindelse med Regentparrets besøg i Aabenraa 4. september.
Foreningen Det Maritime Kalvø har i samarbejde med en lang række frivillige og Kalvø Badehotel lagt et program, der får både Genner Bugt og øen til at sprudle af aktivitet. Programmet begynder kl. 13 og slutter ca. kl. 16. H.K.H. Prinsgemalen er på øen ca. kl. 15-15.30.
Deltagerne i arrangementet er bl.a. børn fra lokale dagplejer og børnehaver og elever fra Genner Univers og Løjt Kirkeby Skole, og alle andre interesserede er velkomne. Der vil blandt meget andet være gammeldags lege, cykling med rickshaws, aktiviteter på vandet og liv på bådebroerne, udklædte guider fra Det Lille Teater, srilankansk dans, mulighed for at se nærmere på en brandbil og trylleshow ved Pal Magic.
En række sponsorer har doneret råvarer, så badehotellet kan servere gratis sønderjysk kaffebord til alle besøgende hen over eftermiddagen. Blandt dem, der vil nyde kaffe og kage, er gæster fra Kirsebærhaven Aktivitetscenter i Aabenraa og Røde Kors besøgsvenner, der bliver kørt til Kalvø i veteranbussen Lotte.
Når H.K.H. Prinsgemalen ankommer til øen, bliver han modtaget af museumsleder Hrolf Thorulf, som fortæller Prinsgemalen om stedets historie.
- Det er dejligt, at så mange engagerede personer på og omkring Kalvø vil være med til at levendegøre og understrege naturperlen Kalvøs maritime historie. Og vi er glade for, at Prinsgemalen ankommer ved kaffetid, så vi også får mulighed for at samles om den gode, stemningsfyldte sønderjyske tradition: kaffebordet, pointerer teamleder Charlotte Brunsgaard fra Aabenraa Kommune, som koordinerer aktiviteterne på Kalvø 4. september.
De to lokale skoler er også involveret i forberedelserne til det kongelige besøg.
- Prinsgemalens besøg passer perfekt ind i vores årsplanlægning, da vi har temadage for skolen i den uge. Så vi har henlagt undervisningen til Kalvø hele fredagen. Derudover deltager også alle de andre børn fra Universet, som vil gå derned og tilbage igen. Det bliver sikkert en stor oplevelse, forventer skoleleder Merete Neuschild fra Genner Univers.
Ingen biler til Kalvø, mens Prinsgemalen er der
Hvis man tager turen til arrangementet på Kalvø i bil, skal man være opmærksom på et par forhold:
- Parkering enten på Kalvø eller hos Naturperlen på Sønderhavvej
- Sønderhavvej, Kalvøvej og dæmningen til Kalvø bliver spærret for trafik fra kl. ca. 14.30 til kl. ca. 15.45
Det vil sige, at man skal ankomme inden kl. 14.30 for at få parkeret sin bil. Og at man under ingen omstændigheder kan køre ud fra Kalvø eller Naturperlens parkeringsplads før efter kl. ca. 15.45.
Program
Kl. 13: Arrangementet begynder: sønderjysk kaffebord og cykling med rickshaws
Kl. 13.45: Sang og musik ved Henriette Sonne
Kl. 14.15: Srilankansk dans
Kl. ca. 15: H.K.H. Prinsgemalen ankommer
H.K.H. Prinsgemalen skal høre om Kalvøs skibsværftshistorie
og opleve den maritime stemning og den skønne natur
Kl. ca. 15.30: H.K.H. Prinsgemalen forlader Kalvø
Kl. 15.30: Trylleshow ved Pal Magic
Kl. 13-ca.16: Maritime lege og aktiviteter på øen. Museet holder åbent
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
Kliplev er årets landsby i Aabenraa Kommune 202625.4.2026 18:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Kliplev kåret som årets landsby i Aabenraa Kommune. De får prisen på baggrund af deres flotte udvikling og fremdrift inden for både bosætning, erhverv og byliv. Prisen blev uddelt ved en stor byfest, hvor blandt andet Trinbrættet, en del af områdefornyelsen i byen, blev indviet.
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
