Lyreskovskolen indvies 21. august
18.8.2015 00:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Det kommer til at ske med taler, snoreklipning, musik, forfriskninger og åbent hus for lokale beboere.
- Lyreskovskolen er et fyrtårn. De nye og utraditionelle rammer er bygget til at understøtte de nye læringsformer, som vi bruger i dag. Med Lyreskovskolen samler vi tre gamle skoler på én matrikel og styrker elevernes muligheder for læring og fællesskaber på tværs af årgange og fag, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgård Christensen.
Borgmester Thomas Andresen pointerer, at Lyreskovskolen også er en del af kommunens vækststrategi, der bliver udført i disse år:
- Når vores børn og unge udvikler sig optimalt fagligt og trives med hinanden, er det med til at gøre vores kommune til et endnu bedre sted at bo og vokse op. Derfor er Lyreskovskolen ikke bare et fyrtårn for læring, men også for bosætning, siger Thomas Andresen.
Lyreskovskolen har kostet 109 mio. kr. at bygge. Den består af et 8500 kvadratmeter helt nyt byggeri, der huser indskoling og mellemtrin samt en 2000 kvadratmeter stor om- og tilbygning af den gamle Bov Skoles bygninger, der huser udskolingen og en helt ny sciencefløj.
Lyreskovskolen kan også se frem til at blive fejret fredag den 4. september, hvor H.M. Dronningen kommer på besøg som en del af Regentparrets besøg i Aabenraa Kommune.
Program for indvielse af Lyreskovskolen 21. august:
12.30 Velkomst
12.35 Tale ved Borgmester Thomas Andresen
12.45 Tale ved formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Kirsten Nørgård Christensen
12.55 Den røde snor klippes
13.00 Tale ved Skolebestyrelsesformand Ulla Nissen
13.10 Tale ved Arkitekt Pernille Østergaard Svendsen
13.20 Tale ved Skoleleder Jon Sønderby
13.30 Forfriskning og musikalsk underholdning i personalerummet
13.30-15.30 Åbent hus for forældre, naboer, lokale beboere og indbudte institutioner
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

