Transportministeren ser på trafik ved Rødekro
Torsdag 23. april kommer transportminister Magnus Heunicke til Aabenraa. Nærmere bestemt gør han ophold på p-pladsen ved Egevej 2, 6200 Aabenraa (det tidligere TDC Erhvervscenter), som ligger ved den ene af de to rundkørsler ved Rødekro, der fordeler trafikken til og fra Motorvej E45 ved afkørsel 70 Aabenraa N.
Her vil borgmester Thomas Andresen invitere ministeren op i en stigevogn fra Aabenraa Brand & Redning sammen med det lokalvalgte folketingsmedlem Anne Sina for at se på de trafikale forhold fra oven.
- Vi har jo længe arbejdet for at komme på den prioriterede liste i Transportministeriet i forhold til at få anlagt en ekstra til- og frakørsel til E45 ved Bodum lidt nord for motorvejstilslutningen afkørsel 70 med direkte forbindelse til sygehuset. Derfor glæder det mig meget, at transportminister Magnus Heunicke har sat tid af til at se på forholdene med egne øjne, fremhæver borgmester Thomas Andresen.
Borgmesteren pointerer, at behovet for at få en løsning på de trafikale forhold ved Aabenraa N spidser til i og med, at det nye Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er færdigt inden for en kort årrække.
- Jeg har fået oplyst, at man forventer ca. 198.000 ambulante besøg om året og ca. 36.000 årlige indlæggelser. Sygehuset bliver arbejdsplads for ca. 2.400 ansatte. Det giver rigtig meget trafik. Og når man hertil lægger akut kørsel, og at der skal være plads til udrykningskøretøjer, så står vi altså med en stor udfordring. Det er det, vi håber at kunne synliggøre for ministeren ved at hæve ham op i et fugleperspektiv, forklarer Thomas Andresen.
Folketingsmedlem og medlem af Folketingets transportudvalg Anne Sina, der er partifælle med ministeren og valgt i Sønderjylland, er også med til at se trafikken fra oven.
- Jeg er rigtig glad for, at transportministeren kommer til Aabenraa for at se på nogle af de trafikale udfordringer, som vi har i området. Nogle gange kan det hjælpe at se tingene med egne øjne - derfor håber jeg, at han får en bedre forståelse for problemerne omkring frakørslen og sygehuset ved at se det hele i virkeligheden, udtaler Anne Sina.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
Südjütlands Gemeinden wiederholen ihren Erfolg: Beliebte Wohn- und Jobmesse kehrt zurück3.6.2025 10:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Die vier Gemeinden Südjütlands – Haderslev, Sønderborg, Tønder und Aabenraa – öffnen nun bereits zum zweiten Mal in Folge ihre Türen für eine gemeinsame Wohn- und Jobmesse. Die Veranstaltung findet am Freitag, den 19. September, von 12 bis 15 Uhr in der Arena Aabenraa statt.
Christian Schrøder bliver fast sundhedschef i Aabenraa Kommune2.6.2025 14:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter et år som konstitueret sundhedschef er Christian Schrøder nu fastansat i stillingen. Ansættelsesudvalget pegede enstemmigt på ham i et stærkt ansøgerfelt.
Sønderjyske kommuner gentager succesen: Populær bo- og jobmesse vender tilbage21.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fire sønderjyske kommuner – Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder – åbner nu for andet år i træk dørene til en samlet sønderjysk bo- og jobmesse. Arrangementet finder sted fredag 19. september fra kl. 12-15 i Arena Aabenraa.
Lodsejermøder om Grøn Trepart i Aabenraa Kommune trak fulde huse20.5.2025 08:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Med stort fremmøde i både Rødekro og Hellevad blev der sat fokus på lodsejernes rolle og muligheder for frivillig arealomlægning til naturformål som led i Den Grønne Trepart
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum