Ung nytænkende tegnestue vinder områdefornyelse

Det danske arkitektfirma Adept har i samarbejde med den tyske landskabstegnestue Topotek1, ingeniørvirksomheden Atkins og procesrådgiver PrimusMotor vundet et udbud om totalrådgivning i forbindelse med områdefornyelse af den sydlige bykerne i købstaden Aabenraa.
- Efter en god og robust proces med EU-udbud, prækvalifikation, tilbudsrunde og interviews er det med stor glæde, at vi nu kan præsentere vinderen som skal hjælpe Aabenraa med realisere visionen om at blive en af Danmarks mest levende og moderne købstæder i 2035, siger Philip Tietje, formand for Vækst og Udviklingsudvalget i Aabenraa.
Philip Tietje ser frem til at arbejde sammen med teamet af unge nytænkende danske arkitekter, erfarne ingeniører og tyske landskabsarkitekter, der alle har stor erfaring med lignende projekter i ind- og udland:
- Den gode tværfaglige sammensætning gør, at vi kan komme videre med ambitionerne om at gøre Aabenraa til fremtidens købstad og samtidig bevare respekten for vores helt særlige historiske arkitektur og identitet, vurderer udvalgsformanden.
65 ville være med
Der har været stor interesse for at blive prækvalificeret til områdefornyelsen af den historiske bymidtes sydlige del. Hele 18 teams, i alt 65 virksomheder inden for by- og landsskabsplanlægning, arkitekt- og ingeniørvirksomheder, proceskonsulenter og kunstnere, har søgt om prækvalifikation til det spændende projekt.
Fem teams blev efterfølgende udvalgt til at give tilbud på de forskellige gader og pladser, der skal gennemgå en omfattende bæredygtig forskønnelse og renovering frem til 2019.
Vinderen af totalrådgivningen blev valgt på baggrund af det økonomisk bedste tilbud, projektorganisation og kompetencer, proces- og metodebeskrivelse samt motivationsbeskrivelse.
Adept har fra tidligere et godt kendskab til Aabenraa, da de blandt andet har deltaget i konkurrencen Aabenraa - Fremtidens Købstad, hvor de vandt en delt 1.-præmie. Senest er tegnestuen kåret som vinder af en arkitektkonkurrence om en ny blandet bebyggelse i den centrale bydel omkring Bahnhofstrasse i Flensborg - en ny port til Flensborg på den vigtige akse til byens station.
Den videre proces
Områdefornyelsen løber over 5 år og skal være gennemført senest sommeren 2019.
I foråret 2015 indkaldes der til borgermøde, så borgere, erhvervsdrivende og andre med interesse i området kan komme med input til, hvordan indsatserne i programmet konkret skal udformes. Derefter skal delprojekterne detailplanlægges, og som det ser ud nu, er planen, at spaden går i jorden på den første indsats ultimo 2015.
FAKTA
Områdefornyelsen er et omfattende millionprojekt, der skal forskønne den sydlige del af Aabenraa midtby. Det er samtidig første skridt imod realiseringen af den overordnede udviklingsplan for fremtidens Aabenraa, som blev vedtaget i byrådet 30. april 2014.
Delprojekter
Områdefornyelsen skal ske gennem en række konkrete delprojekter:
Rådhusgade forskønnes og trafiksikres
Vestergade og Skibbrogade forskønnes og trafiksikres
Etablering af forbindelse over Møllemærsk mellem Slotsgade og Brundlund Slot
Opgradering af Søndergade
Opgradering af Markedspladsen
Styrkelse af Storetorv som den største plads i den historiske bymidte
Opgradering af Søndertorv
Etablering af en legeplads i Genforeningshaven
Flere informationer
Læs mere om de enkelte delprojekter og økonomien for områdefornyelsen på http://www.aabenraafremtidenskøbstad.dk/-omraadefornyelse-aabenraa-midtby/
og Program for områdefornyelse http://www.aabenraafremtidenskøbstad.dk/media/1178083/Omraadefornyelsesprogram.pdf
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
Südjütlands Gemeinden wiederholen ihren Erfolg: Beliebte Wohn- und Jobmesse kehrt zurück3.6.2025 10:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Die vier Gemeinden Südjütlands – Haderslev, Sønderborg, Tønder und Aabenraa – öffnen nun bereits zum zweiten Mal in Folge ihre Türen für eine gemeinsame Wohn- und Jobmesse. Die Veranstaltung findet am Freitag, den 19. September, von 12 bis 15 Uhr in der Arena Aabenraa statt.
Christian Schrøder bliver fast sundhedschef i Aabenraa Kommune2.6.2025 14:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter et år som konstitueret sundhedschef er Christian Schrøder nu fastansat i stillingen. Ansættelsesudvalget pegede enstemmigt på ham i et stærkt ansøgerfelt.
Sønderjyske kommuner gentager succesen: Populær bo- og jobmesse vender tilbage21.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fire sønderjyske kommuner – Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder – åbner nu for andet år i træk dørene til en samlet sønderjysk bo- og jobmesse. Arrangementet finder sted fredag 19. september fra kl. 12-15 i Arena Aabenraa.
Lodsejermøder om Grøn Trepart i Aabenraa Kommune trak fulde huse20.5.2025 08:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Med stort fremmøde i både Rødekro og Hellevad blev der sat fokus på lodsejernes rolle og muligheder for frivillig arealomlægning til naturformål som led i Den Grønne Trepart
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum