Aabenraas image bliver bedre og bedre
2.3.2015 00:00:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Det er en fremgang på syv procentpoint i forhold til 2013, hvor Aabenraa Kommune fik foretaget sin første imageanalyse. Det glæder borgmester Thomas Andresen:
- Det fortæller mig, at den Vækstplan, som byrådet har sat i værk for at gøre kommunen til et endnu bedre sted at bo og drive virksomhed, er begyndt at virke. Men det fortæller mig også, at borgerne i kommunen er blevet endnu bedre ambassadører for vores område. Vi er simpelthen blevet bedre til at fremhæve alle de gode og positive ting, der sker i vores kommune i disse år. Det er jeg rigtig glad for. Vi er blevet mere stolte over vores område, og det styrker vores tiltrækningskraft, siger borgmester Thomas Andresen.
Aabenraa Kommune vil være kendt for to forskellige profiler - over for forskellige målgrupper:
Profilen Vi skaber sundhed og læring er et imageønske, der blandt andet udspringer af byggeriet af det nye akutsygehus i Aabenraa, etableringen af University College Syddanmarks nye campus med nye uddannelser, Aabenraa Kommunes egne ambitiøse skolebyggerier over hele kommunen samt diverse store motionsevents som Aabenraa Bjergmarathon og DHL-stafetten, der for første gang arrangerer deres store stafetløb i byen til august.
- Udsagnet Vi skaber sundhed og læring er der 49 procent af de adspurgte borgere i kommunen, der kan genkende. Det er en god start, men jeg ser frem til, at vi nu også får fortalt vores målgrupper uden for kommunen, at det er dét, vi står for her i Aabenraa Kommune. For eksempel kommende medarbejdere på de nye sygehuse og de nye uddannelser, hvor der er potentielle tilflyttere til kommunen, siger borgmester Thomas Andresen.
Over for erhvervslivet vil Aabenraa Kommune genkendes for profilen Vi har vilje til virksomhed. Den bygger på det lokale erhvervslivs vilje til at samarbejde og skabe vækst, men også den erhvervsvenlighed, som virksomhederne genkender Aabenraa Kommune for - blandt andet i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelser. Denne profil er der 44 procent af de adspurgte borgere i imageanalysen, der kan genkende.
- Vi har forbedringspotentialer på flere områder. Et af områderne, hvor vi har et arbejde foran os er ungdomsmiljøet. Her er der kun 23 procent af de adspurgte, der mener, at Aabenraa har et godt ungdomsmiljø. Det skal vi have gjort noget ved. Derfor er et af vores Vækstplansprojekter at etablere Aktiv Campus Aabenraa, der binder byens uddannelsesinstitutioner sammen. Både rent fysisk, men også i kraft af et campusråd, der samler unge fra alle uddannelser i byen om fælles aktiviteter, siger borgmester Thomas Andresen.
Aabenraa Kommune foretager en ny imageanalyse hvert år frem til 2018, for at se hvordan kommunens image udvikler sig, og for at måle, hvordan det går med kendskabet til de 14 konkrete projekter i Vækstplan 2018, der skal styrke kommunens attraktivitet og image.
Aabenraa Kommunes Vækstplan 2018 og imageanalyserne kan ses på:
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
