Vil du være domsmand eller nævning?
4.2.2015 00:00:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Nævninge og domsmænd, som samlet kaldes lægdommere, er udpeget for fire år ad gangen. Derfor er det nu tid til at melde sig, hvis man har lyst til at stå på den grundliste, som by- og landsretterne anvender, når de skal udpege lægdommere til strafferetssager.
I hver eneste kommune er der et Grundlisteudvalg, der har ansvaret for at sammensætte den såkaldte grundliste. I Aabenraa Kommunes tilfælde skal der stå 196 voksne borgeres navne på listen. Hvis man er interesseret i at blive lægdommer, ansøger man om at blive optaget, hvorefter man skal godkendes som egnet. Visse kriterier skal være opfyldt.
Når man er godkendt, er det borgerligt ombud at være domsmand eller nævning i de strafferetssager, præsidenten for Vestre Landsret udpeger én til. Det vil sige, at man skal møde op og altså ikke kan sige nej. Man deltager typisk i ca. fire retssager årligt.
Mange arbejdspladser giver domsmænd og nævninge fri for at udføre borgerligt ombud, men på nogle arbejdspladser vil man selv skulle tage fri og altså selv betale for den tid, man er væk fra arbejdet. Der er dog en økonomisk kompensation for at udføre sin pligt som lægdommer.
Borgere i Aabenraa Kommune, der gerne vil på grundlisten, skal melde sig nu. Der er sidste frist 2. marts.
- Jeg håber, at rigtigt mange vil være interesserede i at bidrage til samfundet ved at tilbyde sig som lægdommer. Der er generelt stor tillid til det danske retssystem. Det tror jeg, hænger sammen med, at helt almindelige borgere som lægdommere er med at vurdere, om folk er skyldige, siger formand for Grundlisteudvalget Hans Philip Tietje.
Grundlisteudvalget er udpeget af Aabenraa Byråd. Udvalget konstituerede sig med Hans Philip Tietje som formand på sit første møde 3. februar 2015. Udvalgets øvrige medlemmer er Werner Jensen, Henning Frisk, Børge Lund og Severin Sivesgaard.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Kliplev er årets landsby i Aabenraa Kommune 202625.4.2026 18:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Kliplev kåret som årets landsby i Aabenraa Kommune. De får prisen på baggrund af deres flotte udvikling og fremdrift inden for både bosætning, erhverv og byliv. Prisen blev uddelt ved en stor byfest, hvor blandt andet Trinbrættet, en del af områdefornyelsen i byen, blev indviet.
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
Potentiale for at udvikle hotelmarkedet i Aabenraa Kommune15.4.2026 10:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Hotel- og overnatningsmarkedet i Aabenraa Kommune er i positiv udvikling med voksende efterspørgsel og et tydeligt potentiale for investeringer i hoteller i kommunen. Det viser en undersøgelse, som TN Hospitality Advisor har gennemført for Aabenraa Kommune.
Aabenraa Kommune og Museum Sønderjylland etablerer et stort kunst- og søfartsmuseum midt i Aabenraa8.4.2026 11:24:11 CEST | Pressemeddelelse
For at realisere visionen om et moderne museum på internationalt niveau har Byrådet i Aabenraa Kommune købt den tidligere VUC-bygning Glødelampen. I de kommende år vil kommunen sammen med Museum Sønderjylland udvikle projektet, der bliver byens og regionens nye kulturelle fyrtårn. Det nye museum skal huse blivende og skiftende udstillinger med den internationalt anerkendte Aabenraa-kunstner Franciska Clausens mere end 2500 værker og fortælle om den globale søfart, der udgik fra Aabenraa i 1700- og 1800-tallet.
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
