Samarbejde om fælles dansk-tysk grænsebanegård
Det tager ca. 5 timer at rejse med tog fra Aarhus til Hamborg, mens turen kan gøres i bil på ca. 3 timer og 20 minutter. Det er med andre ord ikke særligt attraktivt at vælge offentlig og den mest bæredygtige transportform, når man drager sydpå.
En af årsagerne til den langvarige togrejse er, at banegården i Flensborg ligger langt fra det hovedbanespor, som forbinder Padborg med Hamborg. Togene skal altså populært sagt køre en lang omvej for at komme ind til den nordtyske storby Flensborg og betjene passagererne.
Ved at give hovedbanegården en anden placering, tættere på hovedsporet, kan rejsetiden forkortes mærkbart. Det er en af de væsentligste grunde til, at Stadt Flensburg, LSV Kiel (Landesverkehrs-Servicegesellschaft Schlesweig-Holstein), Aabenraa Kommune og Region Syddanmark har indledt et konkret samarbejde om at etablere en ny grænsebanegård for passagertrafik.
Første skridt bliver det forberedende analysearbejde. Det har netop været sendt i udbud blandt en række firmaer med speciale i infrastruktur. SMA und Partner AG fra Zürich vandt opgaven sammen med sin rådgiver byplanfirmaet Gert Gutsche Rümenapp fra Hamborg.
Analysearbejdet skal afklare tre hovedspørgsmål:
- Placeringen af en eventuel ny grænsebanegård
- Konsekvenser for banenettet og stationerne i Flensborg by
- Muligheden for at genåbne banestrækningen Flensborg Niebüll
De fire samarbejdspartnere er fælles om at betale udgifterne til analysen.
Udtalelser
Overborgmester Simon Faber, Stadt Flensburg:
- Atkins-rapporterne har vist et stort optimeringspotentiale på strækningen mellem Aarhus og Hamborg, som ikke mindst Flensborg vil have gavn af. Ved siden af de rent organisatoriske forbedringer, der allerede kan sænke rejsetiden betydeligt, gælder det om at finde et alternativ til sløjferne i Flensborg og Rendsborg. Analysen skal give faglige bud på, hvordan fremtidens banegård skal placeres, så den bliver attraktiv for borgerne i Flensborg og hele grænselandet.
Aabenraa Kommunes borgmester Thomas Andresen:
- En ny grænsebanegård vil styrke hele den sønderjyske og nordtyske region. Den vil forkorte rejsetiden for passagererne, og samtidig åbner den mulighed for at servicere dem på en ny måde. Ved at lægge banegården, hvor der er plads til at etablere et park & ride-anlæg, vil man kunne stille sin bil og hoppe på toget, når man skal ned i Europa på ferie eller forretningsrejse. Tyskerne kan gøre det samme den anden vej. Det vil kunne fjerne noget af belastningen på de danske og tyske motorveje.
Regionsrådsformand Carl Holst, Region Syddanmark:
- En velfungerende Jyllandskorridor er af afgørende betydning for udviklingsmulighederne i hele Vestdanmark. Adgangen til Hamborg og det europæiske marked er ekstremt vigtig for vores eksporterende virksomheder. Og uanset hvordan man vender og drejer det, er baneforbindelsen ikke tilfredsstillende i dag. En ny grænsebanegård kan skabe bedre sammenhæng og kortere rejsetider, men den vil også være et signal om, at udvikling af baneforbindelsen har høj prioritet.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum