Arkitektur og bygningsforbedring: Stem på Borgernes Favorit 2014
Som borger i Aabenraa Kommune kan man nu stemme på sin favorit blandt de otte kandidater til Arkitekturprisen 2014 og Bygningsforbedringsprisen 2014.
Kandidaterne til de to priser er valgt af en bedømmelseskomité, der har besigtiget udvalgte af de indstillede kandidater.
De nominerede til priserne er:
- Høje Kolstrup Kirke - Tilbygning med nyt våbenhus og mødelokaler
- Ensted Kirkehus - Kirkehus i forbindelse med Ensted Kirke
- Stubbæk Udskoling - Tilbygning til Stubbæk Skole
- Salus Administrationsbygning - Kontorbygning på Egevej
- Vesterallé 15 - Enfamiliehus i Rødekro
- Rise Parken - Plejehjem på Rise Bygade
- Jørgengård 11 - Nyt tag og skorsten
- Damms Gård - Ombygning af gammel gård i Felsted
Man stemmer via JydskeVestkysten ved at sende en mail med sit bud på vinderen til redaktion.aabenraa@jv.dk eller et brev til JydskeVestkysten, Sct. Nicolai Gade 5, 6200 Aabenraa, mærket Borgernes favorit. Stemmen skal være avisen i hænde senest 29. september.
- Det har været spændende at besigtige både de nye byggerier og de bygninger, hvor der er foretaget forbedringer. Feltet af nominerede spænder bredt lige fra offentlige bygninger og arbejdspladser, over kirkebygninger til private hjem. Alle har de noget særligt, som har gjort indtryk på os, siger Philip Tietje, formand for Vækst- og Udviklingsudvalget, der er medlem af bedømmelseskomiteen.
Årets vinder af Borgernes Favorit 2014 bliver afsløret sammen med Arkitekturprisen 2014 og Bygningsforbedringsprisen 2014 ved et aftenarrangement 7. oktober. Traditionelt uddeles arkitekturprisen på Arkitekturens Dag 1. oktober, men i år afholdes arrangementet sammen med offentliggørelsen af vinderen af arkitektkonkurrencen omkring Multiarena Aabenraa.
Fakta om arkitekturprisen
Aabenraa Kommune hædrer vinderen af arkitekturprisen i samarbejde med Billedkunstrådet. Prisen uddeles til nye bygninger, om- og tilbygninger samt anlæg som landskabsrum mm.
Præmieringen indeholder to kategorier: Arkitekturprisen og Rosende omtale. Førstnævnte præmieres med et diplom og en plakette og sidstnævnte med et diplom.
I år var der i alt ti indstillede til Arkitekturprisen 2014. Ud over de nominerede var det: rækkehuse på Barsøvænget, enfamiliehus på Brunbjergvej 64 H, enfamiliehus Flensborgvej 104, og rækkehuse på Wilhelm Johannesensvej.
I 2013 gik Arkitekturprisen til Bagerhuset og Arwos Landsbyen, mens den rosende omtale gik til H&M-bygningen, som også løb af med titlen Borgenes Favorit.
Fakta om bygningsforbedringsprisen
Som noget nyt bliver bygningsforbedringsprisen i år uddelt samtidig med arkitekturprisen. Prisen hædrer ejere, håndværkere og arkitekter, der har gjort noget særligt for at renovere og restaurere bevaringsværdige bygninger eller bygninger opført før 1950.
Vinderen præmieres med en plakette og et diplom.
Der var i alt fem indstillede til Bygningsforbedringsprisen 2014. Ud over de norminerede var det: Villa på Hærvejen 107, Byhus på Gråstenvej 20, og Røllum Bygade 2.
Vinderen af Bygningsforbedringsprisen 2013 var Stollig Bygade 46.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune udpeget som lokation for national industripark28.10.2025 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF har i dag offentliggjort de 11 lokationer, hvor de nationalt udpegede industriparker skal ligge. Et af stederne er Kassø i Aabenraa Kommune, hvor et af Danmarks største erhvervsområder for grøn omstilling etableres i øjeblikket.
Landbrug, natur og kommuner går sammen om grøn omlægning27.10.2025 12:54:24 CET | Pressemeddelelse
Parterne i Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså har i dag underskrevet en omlægningsplan, som lever op til Regeringens aftale om ”Et Grønt Danmark”. I aftalen er der især fokus på at reducere klimabelastningen og på at skabe større, sammenhængende naturområder.
Aabenraa Kommune har valgt arkitekt til nyt bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro16.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en spændende budrunde har Aabenraa Kommune valgt holdet bestående af Transform, Pax Architects, Vega Landskab og Niras til at stå i spidsen for skabelsen af det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro.
Der er nu åbent for ansøgninger til CSR-mærke 202615.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i Aabenraa Kommune kan fra 15. oktober til og med 15. december ansøge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa for 2026. Det er 10. gang, at Aabenraa Kommune uddeler mærket.
21 kandidater stiller op til Seniorrådsvalg i Aabenraa Kommune6.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stor interesse for at præge seniorlivet betyder, at det bliver et kampvalg 18. november 2025, der for første gang også er et kombineret fremmøde valg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
