Aabenraa Kommune

Thomas Andresen blev fejret

Del
Der var fyldt til sidste ståplads i byrådssalen på det tidligere rådhus i Storegade i Aabenraa fredag eftermiddag til borgmesterens reception.

Byrådet havde inviteret repræsentanter for erhvervslivet, organisationer og andre samarbejdspartnere til borgmester Thomas Andresens 50 års fødselsdagsreception fredag eftermiddag, og det tilbud tog rigtigt mange imod. Det strømmede ind med folk, der ville lykønske byens borgmester.

Og uden for på trappen blev der serveret øl, pølser, kage og kaffe for alle forbipasserende, hvilket rigtigt mange tog imod og gav sig selv en pause i deres gøremål denne solskinsrige eftermiddag.

Borgmester Thomas Andresen havde på forhånd bedt alle, der ønskede at give ham en gave, om i stedet at skænke en donation til den velgørende organisation Et hjerte for alle. Det er en lokal organisation, som hvert år til jul samler penge ind til nogle af de familier i hele Aabenraa Kommune, som har så lille en indtægt, at de har svært ved at holde jul med julemad, knas og gaver.

Et hjerte for alle var også repræsenteret ved receptionen. Organisationen serverede rigtig flødeskumsmættet fødselsdagskage på trappestenen og havde i dagens anledning kørt juletoget frem. Borgmesteren tog den første tur i toget, og derefter kunne alle, der ville, få en tur op og ned ad gågaden.

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye